Mere på menuen: Kendt spisested skal levere mad til AGF-kampe
Når AGF tager imod Vejle til næste hjemmekamp, vil der være endnu mere på menuen i madboderne.
For udover kendte klassikere som stadionplatte, hotdogs, falafler og kebab kan du fremover også bestille salater fra det aarhusianske takeaway-sted Mr. Mums.
Det skriver AGF i en pressmeddelelse.
Således får AGF-fans på familie-og A-tribunen fra kampen mod Vejle og resten af efteråret flere valgmuligheder, når sulten melder sig.
“Vi skal hele tiden udvikle os, så vi tilgodeser alle typer af fodboldtilskuere, som vi får besøg af til vores kampe. Mange er selvfølgelig glade for vores stadionplatte, men andre kunne godt tænke sig noget andet.
Derfor udvider vi i første omgang vores sortiment med salater, og vi vil løbende teste andre tilbud på stadion.
Vores mål er at have et bredt og varieret udbud, tilpasset vores tilskueres ønsker, når vi træder ind på vores nye stadion i Kongelunden,” siger marketingdirektør Asger Munkholm.

Vil forbedre stadionoplevelsen
Samtidig udvider AGF antallet af boder, hvor vores gæster kan gøre brug af Click and Collect.
I løbet af efteråret forventer klubben, at alle boder (pånær udebaneafsnittet) vil tilbyde Click and Collect, hvilket allerede nu har reduceret kø-tiden med omkring 50 procent ved de boder, hvor det har været testet.
“Det hele handler for os om at gøre stadionoplevelsen for vores gæster endnu bedre, hvilket bl.a. indebærer, at man ikke behøver stå i kø længere end højst nødvendigt,” siger marketingdirektør Asger Munkholm
Læs også: Afløser Aarhus Walk: Central gade forvandles til AGF-festgade Asger Munkholm fortæller videre, at en del af det løbende arbejde med at forbedre stadionoplevelsen også er at sende et spørgeskema ud til klubbens fans for at få yderligere input til vores sortiment.