Gratis koncerter: Kendte navne spiller på havnen i Aarhus
The Tall Ships Races er skudt i gang og fylder lige nu byen med store oplevelser.
I dag kan du blandt andet komme til åbent skib, se besætningsmedlemmerne på slap line og ikke mindst få to store koncertoplevelser på Herman Sallings Plads.
Her kan du først opleve den vilde krydsning mellem bigbandbeats og dansk rap, hvorefter der venter en stor hyldest en af de største aarhusianske musiklegender.
Inden da kan du opleve den festlige Crew Parade med besætningsmedlemmerne.
Paradestart er klokken 15:00 ved Dokk1, hvorefter paraden går gennem Strøget, inden den slutter ved Store Scene på Herman Sallings Plads.

Dansk rap over svedige bigbandbeats
Og på netop Store Scene finder dagens to store gratis koncerter også sted – klokken 18:00 -18:45 indtager Pede B x Aarhus Jazz Orchestra scenen.
Med dirigent Nikolai Bøgelund i spidsen har de 18 professionelle jazzmusikere fra det aarhusianske bigband fortolket og remixet den danske rappers bagkatalog til svedige bigbandbeats, hvor freestyle-rap og jazzimpro går hånd i hånd.
Musikken stammer fra Pede B og Aarhus Jazz Orchestras anmelderroste musikalske mashup Lilla Røg – og publikum kan godt forberede sig på at blive blæst bagover.
Læs også: Gratis adgang alle dage: Det skal du opleve til The Tall Ships Races For er der én ting, anmelderne er enige om, når det kommer til Pede B, så er det, at han spiller nogle af landets bedste koncerter, hvor energien, publikumskontakten og ambitionsniveauet altid er i top.

Sådan har du aldrig hørt Bamse før
Klokken 20:00 – 20:45 er det tid til en ny stor koncertoplevelse på Herman Sallings Plads.
Bamses musik præsenteres i helt nye fortolkninger af Aarhus Jazz Orchestra sammen med Anna David og fremadstormende Stine Nyløkke Stengaard.
Koncerten dirigeres af Nikolai Bøgelund.
De fleste husker nok Flemming ’Bamse’ Jørgensen for sine mange legendariske ørehængere og dansevenlige sange. Hvem har ikke sunget med på sange som Vimmersvej, I en lille båd der gynger eller Hvorfor går Louise til bal?
Disse klassikere og mange flere kan publikum glæde sig til at høre i helt nye, jazzede versioner på havneområdet i Aarhus.
Du har aldrig hørt Bamses musik sådan før – og der er garanti for en kæmpe folkefest i smukke maritime rammer.