Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe gravearbejde: Kilometerlang bæk genskabes ved Aarhus

baek-syd-for-aarhus-1024x766
Foto: Aarhus Kommune

Hele 15.000 kubikmeter jord er gravet væk ved Vilhelmsborg, hvor der gjort plads til at genskabe et vandløb, der skal bugte sig gennem landskabet og strække sig over godt en kilometer i området.

Det meddeler Aarhus Kommune.

“Vi er i gang med at genskabe den naturlige hydrologi i vores nye naturområde ved Vilhelmsborg.

For at mindske risikoen for oversvømmelser ved letbanen og Bedervej har Lars gravet en ny bæk – eller rettere: genskabt et gammelt vandløb, som fandtes, før området blev drænet og brugt til landbrug.

På sin vej mod Giber Å skal vandet gennem en ny sø på 35.000 m², som vi forventer bliver et attraktivt levested for fugle.

Vi håber, der kommer vand i systemet allerede til efteråret,” lyder meldingen fra kommunen på Facebook.

Fra landsbrug til vild natur

Vandløbet er en del af et kæmpestort projekt, hvor 300 hektar kommunal landbrugsjord syd omdannes til vild natur.

I fremtiden bliver der endnu mere grønt at se på og gå på opdagelse i, når de dyrkede marker forvandles til åbne naturområder og skov med stier på kryds og tværs.

Målet er at fremme biodiversiteten ved at etablere nye levesteder og skabe sammenhængende naturområder.

Vilhelmsborg Syd i korte træk

Det nye naturområde syd for Vilhelmsborg bliver med tiden en mosaik af plantet skov, selvgroet skov, vandhuller og enge med græssende dyr. Området bliver flettet sammen med lange kig gennem busk- og skovlandskabet, som sikrer, at udsynet til det kuperede landskab og de kulturhistoriske træk bliver bevaret for eftertiden. Her bliver både midlertidige hegn, der skal beskytte nyplantet skov og permanente hegn til græssende dyr, som hjælper med at pleje engene og holde dele af området lysåbent. Med tiden vil vi udvide den eksisterende hegning til at omfatte et område på ca. 30 hektar. Vi ønsker at overlade større dele af området til naturlig tilgroning frem for udelukkende at planlægge traditionel skovrejsning med planlagte lysninger og fortætninger. I samarbejde med landskabsarkitekt Nané Køllgaard Pedersen vil vi have et stort fokus på at få stenene tilbage i landskabet.

Den største landskablige forandring kommer ikke i kraft af skovplantning de første par år, men med udlægning af en helt ny ådal fra det sydvestlige hjørne og ned mod Giber Å. Vandet på overfladen vil få afgørende betydning for den natur, som vil indfinde sig i området. 

Kilde: Aarhus Kommune

Projektet adresserer flere vigtige samfundsudfordringer: Naturen binder CO₂, beskytter grundvandet, forbedrer vandmiljøet ved at mindske kvælstofudledning og styrker både fysisk og mental sundhed.

En central del er det lokale engagement. Borgerne inddrages aktivt i udvikling og beslutninger, og projektet skal fremme forståelse og dermed ansvaret for naturen. 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.