150 års jubilæum: Danmarks ældste vinhandel inviterer til ekstraordinær festdag

Mandag 31. marts 2025 bliver en sand festdag for vinelskere.
Her fejrer Kjær & Sommerfeldt nemlig sit 150-års jubilæum, hvilket på dagen vil blive markeret i den historiske vinhandels tre forretninger i henholdsvis København, Odense og Aarhus.
Som en del af jubilæumsfejringen har Kjær & Sommerfeldt iværksat 150 initiativer, der strækker sig over hele året.
Men på selve jubilæumsdagen står den altså på stor fejring i Kjær & Sommerfeldts tre butikker.
Fejres med gratis champagne
Her vil der være mulighed for at opleve vinens verden på nærmeste hold, få særlige smagsprøver og følge lanceringen af Kjær & Sommerfeldts nye bog.

I det gamle pakhus på Skovvejen i Aarhus vil der i dagens anledning blive åbnet en vinbar i centrum af fejringen, som finder sted mandag 31. marts fra kl. 17:00 til 20:00.
Læs også: Slut med dyr mad: Godsbanens nye restaurant er en prisvenlig perle Kjær & Sommerfeldt kvitterer med et glas jubilæums-champagne fra Chavost til alle besøgende på dagen. Derudover vil der være mulighed for at smage unikke vine til 150 kroner pr. glas.
“Kom og vær med til at gøre Kjær & Sommerfeldts historiske 150-års jubilæum til en ekstraordinært festlig dag,” lyder opfordringen.
Det er gratis at deltage, men regner du med at dukke op til festlighederne, opfordres du til at tilmelde dig Facebook-eventet.
Hvad: Kjær & Sommerfeldt fejrer 150 år
Hvor: Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C
Hvornår: Mandag 31. marts 17.00-20.00
Find mere information lige her