Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Plantecaféen i Æggepakkeriet: Køb lækre planter og drik god kaffe

Af Freja Dumont

Tæt på Godsbanen finder du et helt specielt sydlandsk plantekoncept, som kombinerer plantebutik, café og møderum.

I de rustikke rammer i Æggepakkeriet ligger “Plantecaféen” – et botanisk paradis som er fyldt med planter i alle former, farver og størrelser. Hængende fra loftet, stående på bordene og placeret på gulvet rundt omkring i caféen såvel som i butikken.

På stedet kan du både kan erhverve dig dine yndlingsplanter eller sidde og nyde en lækker kop kaffe, et glas koldt hvidvin eller en let frokost.

Vi lagde vejen forbi hyggelige butik og café, der med sine rustikke rammer, åbne lokaler og grønne interiør er en oplevelse i sig selv at træde ind i.

Plantecaféen i Æggepakkeriet: Køb lækre planter og drik god kaffe
Når du har drukket en kop kaffe og spist en croissant, kan du gå på opdagelse i plantebutikken, som ligger i forlængelse af caféen.

Plantecaféen i Æggepakkeriet: Køb lækre planter og drik god kaffe

I december 2016 bød Sacha Bechtle og Andreas Frandsen de første gæster på planter og kaffe i Plantecaféen på Institut for X ved Godsbanen i Aarhus.

Dengang var formålet at teste et koncept af, der kunne forene lækre planter med en kaffebar.

Konceptet blev en succes, og det lille sted ved Godsbanen blev velbesøgt af gæster fra nær og fjern. Faktisk så stor en succes, at caféen i 2020 flyttede i større lokaler i Æggepakkeriet.

Bag Plantecaféen er virksomheden Plukk, som er paraplyen for virksomhedens plantekoncepter. For Plukk handler det om, hvordan man kan ændre folks opfattelse af planter i rum for både private og erhverv.

Plantecaféen i Æggepakkeriet: Køb lækre planter og drik god kaffe
Du kan også købe et af de fine billeder på væggen med hjem.

Plantecaféen i Æggepakkeriet: Køb lækre planter og drik god kaffe

Vi satte os i det indendørs orangeri – et smukt og lyst lokale, som også kan lejes som mødelokale eller i forbindelse med andre begivenheder.

Menukortet byder både på morgen- og middagsmad. Kommer du mellem 9-11 kan du benytte dig af morgentilbuddet bestående af en valgfri kaffe/saft og en nybagt bolle med ost for 44 kr.

Og hvis du har lyst til noget til den søde tand, kan du også få croissanter og bananabread i caféen. Til at slukke tørsten byder menukortet på alt fra cappuccino og iskaffe til saft, fadøl og vin.

Vi kom forbi caféen omkring middagstid, og bestilte stedets madbrød med kartofler, persilleolie, løg og estragon til frokost.

Plantecaféen i Æggepakkeriet: Køb lækre planter og drik god kaffe

Lækkert, simpelt og skønt at nyde i de botaniske omgivelser, som skaber en helt speciel og hyggelig stemning .

Hvad end du har et forretningsmøde, er ude med din mødregruppe, skal drikke en kop kaffe med en veninde eller blot er på udkig efter en ny plante, så er det her her stedet.

Der er også stikkontakter, så det er muligt at sidde med sin computer og arbejde, mens afslappende musik strømmer ud af højtalerne.

Har du endnu ikke besøgt stedet, så er det i hvertfald en klar anbefaling her fra.

 Butikken og caféen har åbent fra kl. 09.00-18.00 fra tirsdag til lørdag og fra kl. 09.00-16.00 om søndagen. Mandag holder stedet lukket.

Du kan komme ind både ved Skovgaardsgade lige efter Godsbanen og ved Carl Blochs Gade efter Galleri Grisk.

Del artikel

Andre læser også