Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Københavns største frisørkæde: Rodeo åbner i Aarhus

Af Freja Dumont

Nu kan aarhusianerne snart få ordnet deres lokker hos frisørkæden RODEO.

Københavns største frisørkæde åbner nemlig deres første salon i Aarhus den 8. november 2023.

Folkene bag RODEO har forinden åbningen af kædens første salon i Jylland teamet op med Poul Meineche til dette, som kommer med mere end 50 års erfaring i frisørfaget.

I forbindelse med åbningen af RODEO, tilbyder salonen helt ekstraordinært 50% rabat på det første klip og 25% på alle farvebehandlinger i deres nye Aarhus-salon på M.P. Bruunsgade.

For at tilgå rabatten, skal du booke tid lige her.

RODEO teamer op med et velkendt ansigt i Jylland

Poul Meineche, som tidligere har stiftet (og senere solgt) frisørkæden Poul M er for mange forbundet med høj kvalitet i frisørfaget, og det er lykkedes RODEO at rekruttere Poul Meineche til opgaven om at udvide frisørkæden i Jylland.

Partner i RODEO, Tommy Nielsen, udtaler om valget af Poul Meineche til dette:

“Vi kunne ikke ønske os en bedre samarbejdspartner end Poul Meineche. Hans erfaring og passion for frisørbranchen passer perfekt til vores vision om at give kunderne en unik og mindeværdig oplevelse. Vi ser frem til at arbejde sammen med Poul og bringe RODEO’s identitet til Jylland”.

Poul Meineche er udlært frisør i Randers helt tilbage i 1961 og kender dermed Jylland og Aarhus som sin egen baghave – bogstaveligt talt.

Poul Meineche udtaler selv:

“Frisørbranchen har altid været en del af mit hjerte, og jeg er begejstret for at samarbejde med RODEO og bringe deres innovative tilgang indenfor frisørfaget til Jylland.”

Gør noget godt for dig selv og dit hår

Hos RODEO kan du forkæle dig selv med en ny frisure og samtidig gøre noget godt for dit hår. Deres frisører bruger nemlig kun produkter af høj kvalitet, som samtidig er skånsomme mod dit hår og hovedbund.

Uanset om du ønsker at få en frisk klipning, en flot hårfarve eller en stilfuld styling, kan du være sikker på at få en behandling, der vil efterlade dit hår sundt og smukt.

Hvad: RODEO åbner i Aarhus
Hvor: M.P. Bruuns Gade 30, 8000 Aarhus
Hvornår: Åbner den 8. november

Så hvis du er på udkig efter en professionel frisør i Aarhus, er RODEO et godt valg.

Del artikel

Andre læser også