Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Solgt i hele landet: Kød tilbagekaldes efter fund af salmonella

Af Jonathan Sten Drivsholm

Hvis du har købt enten Frilandsmedister, hakket grisekød eller hakket skinkekød af Frilandsgris i REMA 1000, så skal du være særligt opmærksom.

Fødevarestyrelsen har netop udsendt en meddelelse om, at de tilbagekalder kødet på grund af fund af Salmonella.

Produkterne bør leveres tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kasseres.

Det er i forbindelse med en egenkontrol, at Himmerlandskød har fundet salmonella i medister af mærket Frilandsgris.

Og eftersom samme råvarer indgår i virksomhedens hakkede grisekød og hakkede skinkekød, er der også risiko for, at der er salmonella i disse varer.

Dette kød trækkes tilbage

Alle produkterne er solgt i Rema 1000-butikker over hele landet:

Medister af mærket Frilandsgris, 10% fedt

  • Pakker af 400 gram
  • Produktionsdato: 15.06.2023
  • Sidste anvendelsesdato: 22.06.2023
  • EAN-nummer: 5710238000899

Hakket grisekød af mærket Frilandsgris, 8-12% fedt

  • Pakker af 400 gram
  • Produktionsdatoer: 14.06.2023-16.06.2023
  • Sidste anvendelsesdatoer: 20.06.2023-22.06.2023
  • EAN-nummer: 5705451650273

Hakket skinkekød af mærket Frilandsgris, 4-7% fedt

  • Pakker af 400 gram
  • Produktionsdatoer: 14.06.2023-16.06.2023
  • Sidste anvendelsesdatoer: 20.06.2023-22.06.2023
  • EAN-nummer: 5710238000882

Læs mere i Fødevarestyrelsens pressemeddelelse her

Del artikel

Andre læser også