Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

På Trøjborg laver de Danmarks bedste burger:  Idéen kom på en bytur

Da Danmarks Bedste Burger 2020 skulle kåres, endte prisen hos Kødstadens Burger Joint på Trøjborg

 

Det er mandag morgen klokken 8, da jeg går ind i Kødstadens Burger Joint. Der er tre timer til at spisestedet åbner, og igennem butiksvinduet kan jeg se, at den ene af de to direktører hos burgerbaren allerede er i gang med at gøre klar til åbning.

 

Det er Steffen Distler, som sammen med Jeppe Glatved, den anden af de to direktører, åbnede Kødstadens Burger Joint i 2017. Sammen har de haft stedet i Otte Ruds Gade 47 på Trøjborg siden 2013. Dengang var det Slagter Henriksen, der befandt sig i lokalerne, som ligger på hjørnet af Otte Ruds Gade og Ivar Huitfeldts Gade.

 

På Trøjborg laver de Danmarks bedste burger: Idéen kom på en bytur

 

Steffen Distler og Jeppe Glatved, der begge er fra Aarhus, overtog lokalerne blot tre måneder efter, de var blevet udlært som slagtere. Initiativet kom efter en bytur, fortæller Steffen Distler.

 

“Dengang jeg mødte ham første gang, tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde skulle gøre noget, så skulle det være med ham. Og så faldt jeg over denne her butik. Så mødte jeg tilfældigvis Jeppe på en shawarmabar efter en bytur, hvor jeg sagde til ham ‘Jeppe, jeg har fundet et lokale, vi skal åbne en slagterbutik,’ og han sagde bare ‘fedt, det gør vi,’ inden vi aftalte, at jeg skulle ringe til ham mandagen efter.”

 

Forbereder alt selv

Det blev mandag, og Steffen Distler ringede til Jeppe Glatved, inden de sammen tog til Trøjborg for at kigge på butikken. En uge efter var de butiksejere.

 

“Vi havde været svende i tre måneder, da vi købte butikken, så det var at springe direkte ud i det,” fortæller Steffen Distler, om købet af slagterbutikken, som er gået hen og blevet en stor succes.

 

Efter fire år med med slagterbutikken Kødstaden skiftede makkerparret koncept, og de gik fra slagterbutik til burgerbar. Med sig tog de slagterlærlingen Christian Konge Honoré, som købte sig ind og blev medejer.

 

På Trøjborg laver de Danmarks bedste burger: Idéen kom på en bytur
Burger med cheese og bacon

 

De tre slagtere er nu fast inventar i køkkenet, hvor de hver dag hakker kødet, snitter grøntsagerne og sikrer, at den høje kvalitet bliver opretholdt.

 

Danmarks bedste burger

Alt i burgeren skal være friskt, fortæller Steffen Distler. Kødet bliver hakket hver dag, og grøntsagerne bliver købt ind selv for at sikre, at kvaliteten lever op til resten af burgeren.

 

“Vi er selv ude at handle hver eneste dag. Det kan godt være, at vi bruger en til halvanden time ekstra på det om dagen, men det er en kæmpe fordel for os, at vi selv kan vælge, hvad vi vil have, og at vi kan opretholde den høje kvalitet, vi gerne vil have med vores produkt,” fastslår Steffen Distler.

 

Den høje kvalitet blev anerkendt i slutningen af september, den ene af de tre forskellige burgere, som Kødstadens Burger Joint tilbyder, en bacon cheeseburger, blev kåret som Danmarks bedste burger.

 

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.