Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køkkenbutikken, Jes Pors – Når kun det bedste er godt nok!

Af Line Ingwar Karlsen

Nu har Aarhus fået en butik for feinschmeckere. Det vælter ind med kunder. En specialbutik med stort S. Navnet er PORS. Et sandt mekka med lækkert udstyr til køkkenet. Der er ikke noget middelmådigt her. Alt er nøje udvalgt, og kan holde til at blive brugt. Et sted hvor man ved, hvad man snakker om. Men ikke mindst et sted man mødes med ligesindede. Om man er amatørkok eller professionel er underordnet. Dine tips bliver der lyttet til – uanset hvad.

 

I København har de i 19 år haft en “køkkentøjs” butik. Den ligger på Gl. Kongevej og er efterhånden blevet kult. Markedet og efterspørgslen efter godt grej er steget stødt de sidste år. Den tendens ser ud til at fortsætte. At godt grej hænger sammen med god stil og høflig betjening er en selvfølge hos PORS. Udover butikken i København har Pors også en butik i Horsens.

Gang i vejledningen hos PORS i Aarhus_

Aarhus – en by i rivende udvikling

Jeg kiggede forbi den lille, og ikke mindst hyggelige, butik forleden dag. Der mødte jeg, Jes Pors, som ejer butikken i Aarhus sammen med sin datter, Christel. Her fik jeg baggrunden for butikken, og ikke mindst noget at vide om, hvad passion er for en størrelse. Jes Pors læste som ung statskundskab på Aarhus Universitet. “Dengang var Aarhus en helt anden størrelse end i dag. Aarhus er et madmekka. Det er her, det sker. Ingen tvivl om det. Se bare på alle de spisesteder, der er her i dag, og der kommer hele tiden nye til. Det fortæller jo, det er en by i enorm vækst, hvilket er en af grundene til, vi startede butik her”, fortæller Jes Pors. Den anden grund er, at datteren Christel bor i Aarhus.

Christel og Jes Pors hos PORS i Aarhus_

Det handler om godt grej

Idéen med butikken er at samle det bedste køkken-gear i en butik. Far og datter er enige om, de kun vil sælge de produkter, som de har eller bruger derhjemme. Her er ikke noget koncept. Hvis et produkt er godt, og det er kvalitet, så kan du også finde det hos PORS. Dog er der, også, sneget sig lidt sjove ting ind i sortimentet. En pizzaskærer som ligner en cykel, en rom-kalender og nogle læderdyr der bruges som bog- eller dørstoppere. Hvis der er et mærke, du har set et sted, og du ikke ved, hvor du kan købe det henne, så er der stor sandsynlighed for, Jes Pors kan få fat i det. Udvalget af knive er intet mindre end imponerende. Her er, måske, også tale om det største udvalg i Jylland.

Franske La Guiole hos PORS - Guldsmedgade i Aarhus_

En snak med ligesindede

Butikken er ikke stor. Der er ofte mange mennesker der. Folk snakker sammen. Der opstår let en dialog. Det er som om, der hersker et skæbnes-fællesskab her. Ikke kun på køkkengrej, men også hvordan man laver den perfekte Crème brûlée. Mange af leverandørerne ved godt, at der kommer mange køkken-entusiaster hos PORS, derfor vil de også gerne have deres produkter her. Så ofte er det leverandørerne, som banker på døren hos PORS og ikke omvendt. En anden, men ikke uvæsentlig ting er, at der ofte er gode priser. For eksempel, hvis du køber 6 La Guiole knive, så er den 6. kniv gratis. Og udsalgsprisen er den samme som andre steder. Så det er ikke helt uvæsentlige rabatter, PORS giver.

Dørstoppere hos PORS i Aarhus_

Jyllands største udvalg af mandolinjern

Hvis du er i tvivl om, hvilket mandolinjern du skal købe, så smut ind til Pors. Her kan du få den ægte vare. De har et for alvor stort udvalg, og i alle prisgrupper, næsten da. Jes Pors mente, de havde 14 forskellige typer og modeller på lager. Det er en sjat. Ud over det, så er der mærker som franske La Guiole, Spiegelau, forskellige sous vide-maskiner, Alfi, Nemox ismaskiner, KitchenAid, Dualit, Ritzenhoff, WMF bestik, Jura espressomaskiner, Bialetti espressokander, æggeclack, Bamix, Yaxell knive, F. A. Porsche knive, Rösle, DeBuyer gryder og pander plus en del mere

Godt grej hos PORS - Guldsmedgade i Aarhus_

God service – og ikke mindst vejledning

Den dag jeg var forbi, var der mange mennesker. I lørdags stod kunderne i kø for at handle i butikken. Der er et udækket behov for godt gear. God betjening og vejledning er meget tydeligt et must her. En betjening man husker. Det er de samme mennesker, du møder i butikken – og de ved noget om det, de sælger. Det er ikke hver dag, man møder ekspedienter, som ved noget om det, de sælger. Faktisk er det yderst sjældent. Måske er det også en af grundene til, at butikken på så kort tid er blevet et hit. Jeg ved det ikke. Men jeg kan i hvert fald se, at PORS er en lækker butik, som man har lyst til at besøge – og ikke mindst komme igen.

PORS - Guldsmedgade i Aarhus_

PORS

Guldsmedgade 6
8000 Aarhus C
Telefon:  93202624
Mail: aarhus@butikjespors.dk
Website

 

poc_banner_803x180px

Del artikel

Andre læser også