Kør forsigtigt: DMI advarer om voldsomt vejr
I det meste af Jylland starter ugen med skyet vejr og tåge eller dis.
Stedvis kan tågen være tæt med sigtbarhed under 100 meter, hvilket kan give problemer i trafikken.
Det er meldingen fra DMI, der har udsendt et kategori 1-varsel om ‘voldsomt vejr’.
For hele Østjylland gælder varslet frem til mandag formiddag kl. 9.00.
“Vi forventer en blanding af dis og tåge, overvejende over Jylland.
Stedvis kan tågen blive så tæt, at sigtbarheden falder til under 100 meter, hvilket defineres som tæt tåge,” lyder det fra vagtchef Hans Peter Wandler, der dog melder om store lokale udsving.
Udsigten til tæt tåge får meterologen til at advare trafikanter, der skal ud på vejene her til morgen:
“Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.
Læs også: Spis for 299 kroner: Aarhus Eat Out er skudt i gang DMI følger situationen og opdaterer efter behov.