Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kørende kunstværker: Flere Letbanetog i Aarhus forvandles af kendt kunstner

Af Freja Dumont
Foto: Chili foto
Visualisering © ARoS 2024
Foto: Chili foto Visualisering © ARoS 2024

Aarhusianerne kan fra mandag d. 9. december se frem til at opleve stærke budskaber på byens Letbanetog.

Forvandlingen af togene sker som en del af udstillingen Barbara Kruger – No Comment, der åbnede på ARoS d. 29. november.

Barbara Kruger vil i forbindelse med udstillingen iklæde flere af Aarhus Letbanes toge sine værker, og aarhusianere kan dermed se frem til at opleve No Comment og Barbara Krugers direkte budskaber ikke bare på ARoS, men også i bybilledet og som en del af deres hverdag.  

Barbara Krugers værker har gennem årene prydet både bygninger, billboards, skilte og skateparker, ligesom hun tidligere har beklædt skolebusser og taxaer med sine værker i New York, Los Angeles og Køln.

En kritisk iagttager 

Barbara Kruger er født i 1945 i Newark, New Jersey og har studeret kunst og grafisk design på Parsons School of Design i New York. I over 40 år har hendes observationer af forbrugersamfundet afspejlet og forudset den offentlige debat. 

Besøgende kan se frem til at blive konfronteret med fortolkninger af ikoniske værker som Untitled (I shop therefore I am) (1987–2019) og Untitled (Your body is a battleground) (1989–2019), som kommenterer på temaer som kvinders ligestilling og retten til fri abort; emner der i 2024 er lige så aktuelle i dag som i 1980’erne. 

“Det ville være dejligt, hvis mit arbejde blev forældet, og hvis de emner, de forsøger at præsentere og kommentere på, ikke længere var relevante. Desværre er det ikke tilfældet på nuværende tidspunkt,” siger Barbara Kruger i en pressemeddelelse.  

Krugers arbejde er kendetegnet ved hendes brug af overdimensionerede skrifttyper og kommercielle og industrielle formater. I løbet af sin karriere har hun inddraget alt fra magasinforsider, t-shirts og krus til tasker og skateboards i sit kunstneriske arbejde.  

  

I de seneste år har Kruger udforsket, hvordan hendes egne værkeraffotograferes, adopteres og får nyt liv af andre både kommercielt og på sociale medier, hvilket også kan opleves på ARoS blandt andet i titelværket Untitled (No Comment) fra 2020. 

Udstillingen No Comment kan opleves fra den 29. november 2024 til den 21. april 2025. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.