Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kogebogen “SPIS SAMMEN”: Højaktuel i en tid, hvor vi søger sammenhold og samvær i hjemmet

Af anders@sommersangdigital.dk

Kogebogen “SPIS SAMMEN” udkom i november måned og aldrig har det været mere aktuelt at lave mad og spise sammen derhjemme.
I en tid, hvor vi ikke kan komme ud og hente inspiration i måltider serveret på ét af byens mange gode spisesteder, er der fornyet fokus på det gode hjemmelavede måltid. 

 

Vi bruger alle sammen langt mere tid i hjemmet og hvorfor ikke bruge tiden på at eksperimentere i køkkenet og samle familien om et lækkert hjemmelavet måltid?

Kogebogen "SPIS SAMMEN": Højaktuel i en tid, hvor vi søger sammenhold og samvær i hjemmet

Bogen har sit udspring i Aarhus, her er begge bogens forfattere bosiddende, og deres kærlighed til byen er tydelig. Alle fotos til bogens opskrifter er skudt på fire forskellige locations i Smilets By. Vi kommer med forfatterne en tur ud i byen og ser både kendte historiske bygninger og en ny location som Domen på Aarhus Havn i et helt nyt lys med stemningsfulde detaljer og gode fortællinger om de fire steder. 

 

Læseren kan nyde de flotte fotos og kan glæde sig til igen at kunne bevæge sig ud i byen.

Vi savner jo selvfølgelig selv at komme ud, at spise ny mad, få ny inspiration og opdage nye spisesteder i Aarhus. Men mens vi alle sammen venter på, at det igen bliver muligt, så nyder både Pernille og jeg at lave ny mad derhjemme og eksperimentere med nye retter og nye smage” fortæller Mette Ebert

 

 

Tapas, pizza, vegansk og nordiske retter

Udover Domen, hvor det veganske bord er skudt, tager kogebogen også læserne med en tur i Vor Frue Kloster, hvor pizzabordet er skudt. På Gods Banen i Den Rå Hal er det Nordiske bord skudt, og Tapas bordet er selvfølgelig på VinDanmark på Aarhus havn. 

 

Bogen serverer bl.a. nogle let tilberedte veganske retter, som ligger tæt opad traditionelle retter – bare uden kød og produkter fra dyr. Opskrifterne er lige til at gå til samtidig med, at du får tips til indtagelse af plantebaserede proteiner, vigtige vitaminer og eventuelle erstatnings ingredienser.  

Kogebogen "SPIS SAMMEN": Højaktuel i en tid, hvor vi søger sammenhold og samvær i hjemmet

Bogen kan bruges, så man plukker få retter fra ét og samme kapitel og sammensætter til en menu, eller man kan plukke sine favoritter ud fra flere af kapitlerne og sammensætte til et helt måltid, mens de smukke fotos fra Aarhus kan nydes i bogen.  

Kogebogen "SPIS SAMMEN": Højaktuel i en tid, hvor vi søger sammenhold og samvær i hjemmet

Her er ikke tale om stor og kompleks kokkekunst på gourmetniveau – forfatterne udtaler selv i bogen ”vi laver ikke pincetmad…” – men indbydende og nem mad lavet af gode råvarer, som taler til de fleste. Filosofien bag ”Spis Sammen” er, at alle skal kunne være med, og der er fokus på det sociale i at dele et måltid. Inviter dine venner eller familie med i køkkenet og del ikke bare et måltid men også glæden ved at lave det sammen.  

 

Forfatterne har begge mistet deres job midt i corona-krisen, og håber på deres iværksætterprojekt 

Kogebogen Spis Sammen er et iværksætterprojekt som forfatterne Mette Ebert og Pernille Buhl har arbejdet på de sidste 2 år ved siden af deres fuldtidsjob. Efter boglancering i november har der ikke været meget tid til promovering af bogen grundet fuldtidsjobbet, men efter en opsigelse ser det anderledes ud.

 

”Vi er begge blevet opsagt i sidste måned! Det er jo aldrig sjovt og slet ikke lige nu midt i denne coronatid. Men når der sker ændringer, ser man jo også anderledes på tingene – det gik pludselig op for os, at vores kogebog er højaktuel lige nu, måske der var en større mening med den” griner Pernille og fortætter. “Vi har været ude på de mange restauranter i Aarhus – da man stadig kunne det – for at samle inspiration til bogen, og alt den inspiration kan vi nu nyde godt af derhjemme” fortæller Pernille Buhl.

 

De to iværksætter kvinder er i fuld gang med at tænke over, hvordan de får bogen promoveret for at opnår salg, men de håber også projektet kan skabe nye kontakter og netværk her midt i deres jobsøgning.

 

Kogebogen "SPIS SAMMEN": Højaktuel i en tid, hvor vi søger sammenhold og samvær i hjemmet

 

SPIS SAMMEN – tapas, pizza, vegansk og nordisk 

184 sider 

Forfatter: Mette Ebert og Pernille Buhl 

Vejl. udsalgspris: kr. 249,- 

ISBN: 977-88-7971591-0-1 

 

Hvor forhandles kogebogen?

Bogen kan bestilles hjem af alle landets bogbutikker fra bogportalen.dk 

og kan også bestilles på www.munchiesandmore.dk den sælges online i alle bogbutikker.

 

 

Del artikel

Andre læser også