Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kokkelandsholdet på vej til VM i Luxembourg

Af anders@sommersangdigital.dk

Kokkelandsholdet – National Culinary Team of Denmark – havde i TV2’s Go Morgen Danmark søndag sidste optræden på dansk jord før VM i Luxembourg, og nu er alt klappet og klart.

 

Fra studiet på hovedbanen tog kokkene direkte til Billund for at samles med resten af holdet for at pakke tre tons udstyr. “Vi rejser fra Danmark tidligt onsdag morgen og er klar til fælles indmarch i Luxembourg by fredag, og lørdag går det løs med konkurrencerne. Torsdag får vi forhåbentligt overrakt medaljer, inden vi vender snuden hjemad mod de kendte køkkengryder”, siger Kokkelandsholdets direktør Sten Slot.

 

Flere end 105 kokkehold fra fem kontinenter dyster mod hinanden og bedømmes af i alt 55 dommere ved Culinary World Cup, som er det officielle navn for VM.

Kokkeforeningen – tidligere køkkenchefernes forening – i Danmark så helt rigtigt, da bestyrelsen i 2005 etablerede Foreningen Kokkelandsholdet, National Culinary Team of Denmark. Formålet var og er at arbejde for fremme af dansk gastronomi gennem fokus på råvarer af ypperste klasse, talentpleje og innovativ gastronomisk udvikling. Danmark er i dag placeret blandt de absolut bedste inden for gastronomi på verdensplan, og det er med til at trække flere gæster til landet og dermed give dansk økonomi et løft.

 

Målet med Foreningen Kokkelandsholdet er også at skabe større interesse og anerkendelse af de danske gastronomers arbejde, både nationalt som internationalt. Det sker blandt andet ved deltagelse i diverse konkurrencer og arrangementer, hvor kvalitet og gode råvarer er et vigtigt hovedelement.

Danmark har tre landshold under foreningens regi; Kokkelandsholdet, Juniorkokkelandsholdet med aldersgrænsen 23 år, begge med nogle af landets bedste kokke fra de bedste restauranter, samt Cateringlandsholdet med nogle af de bedste fra de danske kantiner og cateringvirksomheder. Alle tre hold er med til VM i Luxembourg.

 

Danmark stiller samlet set med tre landshold med ledere og medhjælpere i alt cirka 45 personer. Vi er meget glade for vore mange sponsorer, for uden deres støtte havde vi ikke mulighed for at deltage for eksempel i VM og OL i 2016 i Tyskland, fortæller kokkelandsholdets direktør Sten Slot. Det økonomiske tilskud, vi modtager fra vore sponsorer, er helt uundværligt, og havde vi flere midler, kunne vi nå endnu længere, oplyser direktøren.

 

Kokkelandsholdet repræsenterer for fornemste vis dansk gastronomi og de danske farver ved mange lejligheder for eksempel i forbindelse med fremstød for danske erhverv i udlandet og herunder senest et fremstød i Sydkorea. Aarhus Update følger, naturligvis, kokkelandsholdet i Luxembourg.

 

Del artikel

Andre læser også