Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

KOLO i Guldsmedgade: Laver ny og spændende vegetarisk brunch

Af Jan L. Pedersen
Holdet bag den lille restaurant KOLO i Guldsmedgade nummer 32 er kommet op med et nyt koncept – en vegetarisk brunch. Det bliver nyt og spændende med brunch på en anderledes måde. Holdet lover, at en vegetarisk brunch er akkurat ligeså lækker, som en brunch fyldt med kød. Drengene hos KOLO pointerer, at selvom brunchen er vegetarisk og forholdsvis sund, slipper du stadigvæk ikke for hollandaisen i din kolobab.

 

“Det kan fandme være endnu mere lækkert at spise en brunch uden kød. Man slipper for de gængse dogmer omkring den sene morgenmad med bacon og cocktailpølser. Målet med brunchen er, at du går derfra med en god følelse i maven. Både bogstaveligt og billedligt”, fortæller Jens-Aske Knudsen fra KOLO.

 

Tanken bag den vegetariske brunch er fra restaurantens side, at gøre op med den danske brunchkultur. Holdet bag KOLO mener, at vegetarisk mad kan være ligeså fyldestgørende som mad med kød. Og så er det i langt de fleste tilfælde både sundere og bedre for miljøet.

 

“Det er vigtigt for os at forsøge at rykke normerne lidt i en grønnere retning. Som restauration har vi et ansvar for at, som minimum, deltage i den grønne omstilling”, fortæller Jens-Aske Knudsen.

 

Konceptet er simpelt. I hvert fald for gæsten, for man kan kun vælge en enkelt ting på menukortet, nemlig brunchen. Den bliver tallerkenserveret og kommer med økologisk grøn juice til 195 kroner. Og så kan man selvfølgeligt købe sig en god kop espressokaffe fra Holy Bean risteriet i Vejle eller et glas bobler.

 

Første version er klar

Brunchmenuen kommer til at skifte, men vil til at starte med indeholde; en mindre Kolobab Egg Benedict style, croquette, frisk grape, fåreyoghurt med granola, vandmelon, kage og meget andet.

 

Brunchen serveres lørdag og søndag fra klokken 10.00 til 14.00. Første gang er lørdag den 30. maj.

 

Bordbestilling foregår på deres hjemmeside: www.koloaarhus.dk

 

KOLO i Guldsmedgade: Laver ny og spændende vegetarisk brunch

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.