Kun 80 kroner: Kom billigt i biografen i denne uge

I dag er en ny uge startet, og det kan være en lidt hård pille at sluge – særligt når sommeren lige er gået på hæld.
Det mener Nordisk Film Biografer også, og derfor har de valgt at forkæle os med et godt tilbud.
Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge kan du se film i deres biografer for kun 80 kr. pr. billet.
Tilbuddet gælder ALLE film, ALLE sale og ALLE sæder, og hvis du er medlem af Biografklub Danmark, får du endda halv pris på din billet. Med andre ord, kan du se Biografklub Danmark-film for kun 40 kr.
I Aarhus gælder tilbuddet selvfølgelig begge Nordisk Film Biografer – både den på Skt. Knuds Torv 15 og den på Tordenskjoldsgade 21.
Du kan se, hvilke film der kører lige nu og bestille billetter her
Det kan du se i biografen
Nordisk Film Biografer har samlet fire af de største, aktuelle film i biografen herunder, og ellers kan du se det fulde program via deres hjemmeside.
Den første er det danske feel-good-drama ‘Bamse‘, der handler om den folkekære musiker Flemming “Bamse” Jørgensen, som har givet os klassikere som ‘Vimmersvej’ og ‘I en lille båd der gynger’.

Den næste er After 4: After Ever Happy, der er fjerde kapitel af After-fortællingen. Her opdager Tessa og Hardin, at de ikke længere er så forskellige fra hinanden efter en chokerende sandhed kommer frem.
Komedien ‘Alle for fire’ er den nyeste titel i Rasmus Heides filmserie Alle for én, Alle for to og Alle for tre, og der plejer altid at være garanti for latter.
Den fjerde og sidste film er animationsfilmen ‘Minions 2: Historien om Gru’, der er fortsættelsen til det første eventyr om Grusomme Mig-skurken Grus små gule undersåtter.
Vi ses i biografen!
Hvad: Tag i biffen for 80 kr.
Hvor: Nordisk Film Biografer
Hvornår: 12. – 14. september