Aarhus Arkitekturuge: Få et unikt kig ind bag facaden på byggeriet Mindet
Snart kan du igen få et eksklusivt indblik i, hvad der sker bag facaden i det kommende kontorhus, Mindet.
Torsdag den 9. oktober fra kl. 16-18 i forbindelse med Aarhus Arkitekturuge får du nemlig muligheden for at opleve visionerne bag projektet, der kommer til at danne rammerne for fremtidens arbejdsplads og et helt nyt byområde for hele Aarhus.
Den oprindelige industribygning og tidligere kornlager på Mindet 6 er under renovering. Efter planen skal højhuset på Mindet 6 stå klar til brug i løbet af 2026.
På taget af bygningen bliver der etableret en offentlig taghave. Her er der rig mulighed for, at folk kan mødes over en kop kaffe, til et loppemarked eller en mindre koncert.
Rundt om bygningen kommer der et åbent torv med små og nære butikker og caféer. Inde i den gamle bygning, vil det nye høje byggeri skyde op.


Illustration: Ejendomsselskabet Olav de Linde
“Mindet 6 bliver et nyt, gammelt område, hvor alle byens borgere forhåbentlig vil elske at komme for at arbejde, mødes og hygge sig,” fortæller Olav de Linde, grundlægger af Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Tilmelding skal ske senest den 7. oktober 2025.
Praktiske oplysninger:
- Vi gør opmærksom på, at der desværre ikke er toiletfaciliteter på byggepladsen.
- Af hensyn til sikkerheden kan vi ikke modtage gangbesværede gæster.
- Besøgende skal være minimum 15 år.
- Det er vigtigt, at du møder til tiden og overholder de gældende sikkerhedsregler for at sikre en tryg og god oplevelse.
- Billetten skal medbringes og fremvises ved ankomst