Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Se billederne: I dag blev Danmarks højeste træhus indviet

I dag blev den prisvindende bygning TRÆ indviet.

Med sine 78 meter og 20 etager er det Danmarks højeste træhus.

Og i eftermiddags blev den røde snor til den imponerende bygning klippet over af Borgmester Anders Winnerskjold.

Se billederne: I dag blev Danmarks højeste træhus indviet

Den vildeste udsigt

Herefter gik turen opad den snoede gåslange, som fører hele vejen op til bygningens 3. sal.

Her finder man lige nu flere ledige lejemål, og trædetaljerne kom derfor virkelig til udtryk på denne etage.

Og så startede turen op med elevatoren til 6. sal, hvor der var reception.

Her var der også adgang til en stor terrasse med køkkenhave og den smukkeste udsigt over byen.

Vi skulle selvfølgelig også en tur helt til tops. Her finder man nemlig restauranten Syv Ni 13, som har panoramaudsigt over hele Aarhus.

Så bæredygtigt som muligt

TRÆ er et af de mest ambitiøse og innovative byggerier for cirkulære materialer, træ og social bæredygtighed.

Højhuset, som er opført i Aarhus’ sydhavnskvarter af pensionsselskabet PFA, tester nye metoder til genbrug af træ, glas og udtjente vindmøllevinger.

“Kort sagt adskiller det prisvindende byggeri sig fra de fleste andre byggerier, ved at være bygget på en vision om at skabe så bæredygtigt et kontorhøjhus som muligt,” fortæller PFA.

Se billederne: I dag blev Danmarks højeste træhus indviet

Vindmøllevinger og Netto-lamper

I byggeriet TRÆ er gamle tagplader, gulve, lamper, vinduer og vindmøllevinger blevet gjort til nye byggematerialer.

TRÆ står som en af spydspidserne for en bevægelse i byggebranchen i retning mod mere cirkulært byggeri med lavt klimaaftryk.

Udover en miljømæssig bæredygtighed har byggeriet også fokus på et socialt ansvar. I stueetagen finder man industrikøkkenet, som er stillet til rådighed for NGO’en Det Kærlige Måltid – drevet af frivillige, som leverer mad til sygdomsramte familier i Aarhus.

Fakta om TRÆ:

  • Genbrugstræ som bærende konstruktion
  • Udtjente vindmøllevinger som solafskærming
  • Skrottede Netto-lamper
  • Regnskadede alu-postkasser på facaden
  • Gamle vindueskarme som gulv
  • Gulv og loft fra Gellerupparken 
  • Plastikflasker og papir-granulat i loftet 
  • Søuld og hampefibre som isolering

Kilde: PFA

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.