Kombucha-smagning hos Mundbjerg: Afprøv alle de gode smage
Mikrobryggeriet Mundbjerg, som brygger deres egen kombucha, slog i marts dørene op i Aarhus.
Skaberne bag, Silas Josva Mundbjerg og Martin Juhl Malone, er gået all in på at producere et alkoholfrit produkt af høj kvalitet, som fungerer som erstatning for et godt glas vin.
Tirsdag den 25. maj inviterer baren indenfor til kombucha-smagning, så du kan afprøve de forskellige smagsoplevelser, den fermenterede te-drik gemmer på.
Og du kan godt glæde dig. For hos Mundbjerg er der nemlig virkelig god smag i glasset.
Det er Silas Mundbjerg, bryggeriets egen sommelier, der tager dig igennem det lækre udvalg af kombuchaer. Hertil vil der også blive serveret små anretninger, som passer til drikkevarerene.
Hvad: Kombucha-smagning, Nørregade 28
Hvornår: Tirsdag den 25. maj 16.30 til 18.00
Hvor meget: 250 kroner per person. Tilmeld dig her.