Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt unikt: Kom ombord på ikonisk krigsskib

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Anders V. Fridberg // Forsvaret
Foto: Anders V. Fridberg // Forsvaret

Lige om lidt får vi fornemt besøg her i byen.

Anti-ubådsfregatten Esbern Snare, der er et af Danmarks allerstørste krigsskibe, kommer nemlig til Aarhus i morgen, torsdag d. 10. august.

Her vil det kendte krigsskib lægge til ved kaj 129 – krydstogskajen. Det oplyser Aarhus Kommune.

Helt unikt: Kom ombord på ikonisk krigsskib

Få særligt indblik i livet ombord

Esbern Snare er en 138 meter lang fregat, der rummer over 100 besætningsmedlemmer.

Efter ankomsten i Aarhus vil besætningen sammen med Søværnets Tamburkorps marchere gennem byen til Rådhuspladsen.

Det kommer til at ske allerede torsdag aften fra kl. 19.00.

I dagene efter vil det være muligt at få en helt unik oplevelse, når Esbern Snare inviterer til åbent skib.

Lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 15.00 kan du komme ombord til en rundvisning og få et indblik i livet ombord på det store krigsskib.

Hvad: Åbent skib på Esbern Snare
Hvor: Kajplads 41 på havnen
Hvornår: 12. og 13. august kl. 10-15

Her vil besætningen bl.a. fremvise det udstyr, de bruger, når de løser opgaver ude i verden.

Helt unikt: Kom ombord på ikonisk krigsskib
Foto: Forsvaret

Spændende opgør på havnen

Esbern Snares besætning får i det hele taget nok at se til under besøget i Aarhus.

Lørdag kl. 14.00 står der nemlig fodboldkamp på programmet, når de nøje udvalgte besætningsmedlemmer fra fregatten møder et hold af brandmænd fra Østjyllands Brandvæsen.

Kampen spilles på Herman Sallings Plads, og alle er velkomne til at overvære opgøret.

Esbern Snare er den ene af Søværnets to fregatter i Absalon-klassen. Det er slagkraftige krigsskibe, der kan medbringe to helikoptere og to indsatsfartøjer.

I weekenden kan du altså opleve det kendte krigsskib indefra lige midt i Aarhus.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.