Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I vikingernes fodspor: Kom på gratis arkæologisk vandring på Samsø

Af Freja Dumont
Foto: MOMU, Nicolai Hildebrand
Foto: MOMU, Nicolai Hildebrand

Moesgaard Museum og Samsø Museum markerer i år ’Fortidsmindedagen’ ved at invitere til en vandretur i Kanhavekanalen, hvor den nyeste viden om vikingernes aktiviteter i området nær kanalen præsenteres.

Vandringen, som er gratis at deltage i, finder sted lørdag d. 22. april kl. 14-16, hvor man mødes på parkeringspladsen ved stranden i vestenden af Kanhavekanalen.

Det vil være ujævnt terræn på ruten, og den anbefales derfor ikke for dårligt gående. Du kan nemt tage færgen Lilleøre, som har flere daglige ruter fra Aarhus til Samsø.

Bliv klogere på Samsøs store betydning i vikingetiden

Kanhavekanalen er en 500 meter lang kanal, der forbinder Stavns Fjord med havet vest for Samsø. Kanalen er et fremragende stykke ingeniørarbejde, som vidner om Samsøs strategiske betydning i den tidlige vikingetid.

Den første undersøgelse af Kanhavekanalen fandt sted i 1960, da amtsvejen til Nordby skulle lægges om. Her blev det for første gang konstateret, at kanalen var menneskeskabt og ikke et naturligt vandløb.

I disse år er Kanhavekanalen igen kommet i arkæologernes søgelys, da nye ikke-destruktive undersøgelsesmetoder giver os adgang til ny viden.

Moesgaard Museum planlægger i samarbejde med Samsø Museum og Aarhus Universitet en række georadar-undersøgelser ved Stavns Fjord og i området omkring Kanhavekanalen i løbet af foråret 2023.

Gennem undersøgelserne håber forskerne at få yderligere indblik i brugen af området i vikingetiden. På Fortidsmindedagen vil museumsinspektørerne Jette Linaa og Marlene Sørensen, Moesgaard Museum, fortælle om undersøgelserne.

Fortidsmindedagen afholdes af arkæologiske museer i hele landet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien