Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genial lørdagsaktivitet: Kom på kulinarisk vandretur i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: Roar Paaske (VisitAarhus)
Foto: Roar Paaske (VisitAarhus)

En gang om måneden kan du komme på en såkaldt guidet ‘Food Walk’ i Aarhus – en kulturel oplevelse med maden i fokus.

Undervejs vil der være en engageret guide, som fortæller om Aarhus, mens du på turens mange stop kan smage på byens lækre specialiteter.

Næste tur er lørdag den 4. marts, og du kan booke en rundvisning lige her.

“Vi ønsker ikke at ødelægge alle overraskelserne på denne tur, men vi kan sige så meget, at din lokale foodie guider dig gennem Aarhus’ små gyder, og gør syv-otte stops. Hver af dem giver dig mulighed for at prøve nogle udsøgte lækre retter.

For os er det vigtigt at vise dig så meget af Aarhus, som vi kan på 4 timer, og introducere dig for steder, du ikke ville finde på egen hånd,” skriver Food Walk på deres hjemmeside.

Spændende måde at opleve Aarhus på

På den 4 timer lange tur vil du undervejs smage fantastisk mad, når du besøger unikke steder, der alle er en del af den nuværende fødevarescene i Aarhus.

Du vil få mulighed for at udforske traditionel dansk mad og drikke, men også besøge nogle af de mest trendy steder og kvarterer i byen.

Turen starter på Torve-markedet på Ingerslevs Boulevard, og derefter bevæger man sig tættere på Aarhus’ mest levende og interessante kvarterer Jægergaardsgade og Latinerkvarteret.

Den lækre mad smagt langs ruten vil svare til det samme som et fuldt måltid.

Så ankom gerne sultne og drop den store morgenmad inden denne tur. Der er et minimum på 2 gæster for at booke denne tur.

Del artikel

Andre læser også