Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til lyden af Jørgen Leths stemme: Kom på unik skovtur

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Nu kan du snart komme med på en lidt… atypisk form for skovtur.

Natur Retur inviter nemlig alle interesserede på skovtur i Risskov den 16. marts, hvor temaet er Jørgen Leth, hvis stemme vil være soundtrack til hele turen.

“Jørgen Leth er for mange af os forbundet med livsnydelse og fordybelse, hvorfor en kombination af hans lyrik og Risskov må give en rigtig behagelig forårsaften i det fri,” skriver foreningen i forbindelse med eventet.

Rødvin og Leths stemme i forårssolen

Arrangørerne pakker tæpper og liggerunderlag og fylder ladcyklen med gode flasker rødvin. Her fra handler det bare om at nyde et glas vin i Risskovs skovbund til lyden af Jørgen Leths sprøde stemme akkompagneret af Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.

Skovturen afsluttes i bålhytten, hvor man igen kan lade sig drage hen til Jørgens lyrik i bålets varme og skær.

Man møder op på cykelparkeringen ved den permanente og går i samlet flok op i skoven. Alle deltagere er velkomne til er medbringe sin egen aftensmad, mens arrangørerne står for vin.

Du kan tilmelde dig lige her.

Hvad: Skovtur til lyden af Jørgen Leth
Hvor: Mødes ved cykelparkeringen ved Den Permanente
Hvornår: Den 16. marts kl. 17 til 19
Hvor meget: 35 kr.

Husk varmt tøj, aftensmad, høretelefoner og evt. ekstra tæppe og liggeunderlag.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien