Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hylder havets konge: Kom til eksklusiv aften hos Havnær

Af Freja Dumont

Hos Restaurant Havnær bliver tirsdagene i december lidt ekstra særlige for alle, der er glade for fisk.

Med fokus på havets konge – pighvaren – byder restauranten nemlig på en eksklusiv menu, der kombinerer smag, kreativitet og sæsonens bedste råvarer.

Det nye tirsdagskoncept er skabt for give en unik spiseoplevelse i de hyggelige omgivelser på Havnær.

En aften i pighvarrens tegn

Aftenen starter med fem delikate snacks fra køkkenet, der sætter tonen for menuen:

  • Hjemmebagt surdejsbrød serveret med en luftig jordskokkedip.
  • Lun fladbrød med spicy julepølse – et twist af julens smage.
  • Puffede sesamchips toppet med frisk brunkål og røgede blåmuslinger.
  • Et skud varme i form af en lun løgshot med karameliseret løg og miso.
  • Sprøde ostekiks med et strejf af tørret tomat.

Forretten byder på en dampet pighvar omkranset af let grillet vinterkål, akkompagneret af en cremet og intens fiskesuppe kogt på pighvarben. En elegant servering, der fremhæver fiskens fine smag.

Hovedretten løfter smagsoplevelsen yderligere med stegt pighvar.

Den serveres med en spændende kombination af selleripandekage, sprød svamperavioli og kartoffelkroketter – alt sammen i selskab med en smagfuld hummersauce.

For de gæster, der har lyst til lidt ekstra, kan aftenen rundes af med Havnærs juledessert.

Her serveres æbleskiver med saltkaramel, mandel panna cotta, brombær og en is lavet på brunkager – en sød og julet afslutning på et mindeværdigt måltid.

Prisen for snacks, forret er hovedret er 300 kr., og vil man gerne også have dessert – og det vil man, når man ved, hvad desserten byder på – koster det 100 kr. ekstra.

Menuen kræver forudbestilling lige her. Ved booking skal du vælge “Pighvar Tirsdag” eller skrive det som kommentar.

Hvad: Pighvar Tirsdag
Hvor: Restaurant Havnær, Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus
Hvornår: 3., 10. og 17. december

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien