Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hver mandag: Kom til fællesspisning for 65 kroner

Af Freja Dumont

Mandag er ofte en dag, hvor man ikke orker det helt store. Nu kan du heldigvis både slippe for indkøb, madlavning og oprydning i køkkenet på ugens første dag.

Spiselauget inviterer nemlig til fællesspisning hver mandag i marts – og det koster kun 65 kroner pr. person at deltage.

Nøgleordene for aftenen er fællesskab, værtskab og høflig selvbetjening.

Køkkenet kreerer de lækreste gryderetter, som bliver serveret med forskelligt tilbehør ved langbordene, der indbyder til socialt samvær og hygge.

På mandag den 6. marts er den ultimative comfort-food på menuen – nemlig chili con carne med ris, creme fraiche og urter. Der vil også være mulighed for en vegetar udgave hver mandag.

Menuen skifter hver uge, og du booker din billet til arrangementet lige her.

Tirsdags-tilbud

Vil du også ud og spise tirsdag aften, er Spiselauget klar med et genialt tirsdagstilbud hele marts måned.

Her er der nemlig en livret på menuen og hertil 2 timers ad libitum drikkevarer for kun 299 kr. per person.

Det første arrangement bliver tirsdag den 7. marts, hvor der serveres en vaskeægte klassiker: Bøf Bearnaise med pommes og salat med vinaigrette.

Og så meget af det, som du overhovedet kan spise. Ja tak, siger vi bare.

De andre tirsdage i måneden byder bl.a. på moules frites, tatar og tacos.

Del artikel

Andre læser også