ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tør du?: Kom til forpremiere på ny dukke-gyser

Af Aske Bisgaard Pedersen

Julefreden har knap sænket sig, før du har mulighed for at forstyrre den med et nytårsgys.

For på det nye års allerførste dag inviterer Nordisk Film nemlig til forpremiere på en helt ny gyserfilm.

Står bag skrækindjagende klassikere

Det er dukke-gyseren ‘M3gan’, som du har mulighed for at pleje dine tømmermænd og fejre det nye år med søndag d. 1. januar

Filmen følger robot-ingeniøren Gemma, der bygger en meget mennesketro dukke til sin niece… Men ja, det skulle hun ALDRIG have gjort!

Robotdukken M3gan er i starten en stor trøst for den lille pige, der netop har mistet sine forældre. Men alt ændrer sig, da M3gan begynder at udvikle sit eget liv.

Dræberdukken ‘M3gan’ er den teknologiske verdens svar på Chucky, og historien er skabt af gysermesteren James Wan, der også står bag ‘The Conjuring’ og ‘Insidious’.

På rollelisten ser vi bl.a. Allison Williams fra ‘Get Out’ og hit-serien ‘Girls’.

Hvis du tør stille op til knap to timers skrækindjagende gys, så kan forpremieren opleves i Nordisk Films biografer – bl.a. biografen på Skt. Knuds Torv 15 i Aarhus C.

Billetter til forpremieren kan købes lige her

Del artikel