Danmarks mest omtalte fiskehandler: Kom til gratis foredrag med Jakob Clausen

Den 6. januar 2025 delte fiskehandleren Jakob Clausen en skelsættende meddelelse på sine sociale medier.
På rekordtid gik hans video viralt, og efterfølgende blev Jakob Clausen den nok mest omtalte fiskehandler nogensinde.
“Jeg har pr. dags dato taget en beslutning om at fjerne al opdrættet fisk fra vores sortiment.
Beslutningen er taget, fordi jeg mener, at vi bør have fokus på de fødevarer naturen giver os i stedet for at sælge fisk fra opdræt, som har levet af piller og svømmet rundt i bur i havet eller på land.
Det er på tide, at jeg som fagmand står 100 % ved de fødevarer jeg sælger, og derfor kan jeg ikke længere med god samvittighed tilbyde jer disse produkter,” udtalte han i pressemeddelelsen.
Læs også: Fra i morgen: Populær fiskehandler fjerner højtelsket fisk fra disken Lige siden den udmelding har fiskedebatten raset.
Nu på torsdag den 6. marts kl. 18.00 holder Jakob Clausen derfor et lille foredrag i butikken om fisk og skaldyr og selvfølgelig en snak om #laksegate, som den aktuelle debat er blevet navngivet.
“Arrangementet tager ca 1,5 time og man kan gå undervejs hvis man skal videre i teksten,” skriver arrangøren.
De giver en kold øl eller cola til alle fremmødte. Derudover får I mulighed for at stille alverdens spørgsmål til fiskehandleren.
Det kræver ingen tilmelding, men det anbefales, at man trykker “deltager” på begivenheden, så de ved, hvor mange bajere de skal stille på køl.