Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Omfattende program: Musikhusparken fyldes med gratis oplevelser

sommer-i-musikhusparken-1-1024x683
Foto: Allan Høgholm // Musikhuset

Hele sommeren bliver Musikhusparken forvandlet til en levende gratis kulturscene midt i byen.

Oplev alt fra koncerter, comedy og jazz til dansefest, klassiske sensommeraftener og familieoplevelser på græsset.

Med Sommer i parken inviterer Musikhuset aarhusianere såvel som sommergæster til et bredt program af gratis arrangementer under åben himmel.

I år er programmet udvidet med flere oplevelser og nye formater, der skal gøre parken til et endnu stærkere samlingspunkt for byens kulturliv.

“Vi kan mærke, at aarhusianerne har taget Musikhusparken til sig som et sted, hvor man kan mødes om kulturen på en afslappet og uformel måde.

Derfor har vi også udvidet sommerprogrammet med endnu flere oplevelser, der spænder bredt og inviterer både nye og faste gæster ind i fællesskabet,” Jeppe Uggerhøj, kunstnerisk chef i Musikhuset.

Omfattende program: Musikhusparken fyldes med gratis oplevelser
Foto: Allan Høgholm // Musikhuset

De populære arrangementer Comedy i parken og dansefestivalen Aarhus Summer Dance vender tilbage.

I august inviterer Trubaduren og hans Rockband til tre dage med kæmpe havefest, og koncertrækken Noteworthy sætter spot på nye musikalske talenter.

Skruer op for klassisk musik

Den klassiske musik får en central rolle i sommerens program.

Med nye tiltag som Klassisk på græs, Klassisk tirsdag og Nordiske lyse ætter flytter Musikhuset de klassiske toner ud i det fri og tættere på publikum.

Her kan gæsterne opleve alt fra intime formiddagskoncerter på plænen til stemningsfulde sommeraftener med fællesspisning og klassiske toner.

“Vi arbejder målrettet på at gøre den klassiske musik mere tilgængelig og skabe nye møder mellem publikum og musikken. Når rammerne bliver mere uformelle, oplever mange også musikken på en ny måde,” siger Jeppe Uggerhøj.

Rum for spontane oplevelser

Musikhuset har de senere år arbejdet strategisk med at åbne området omkring huset mere op mod byen og skabe flere kulturoplevelser uden for koncertsalene.

Sommerprogrammet er en vigtig del af den udvikling, hvor Musikhusparken i stigende grad fungerer som et grønt byrum for fællesskab, ophold og spontane oplevelser. 

Sommer i parken løber af stablen indtil september, og programmet opdateres løbende på musihuset.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.