Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mød alle de kendte: Nu kan du købe billet til nyt stort Ramasjang-show

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Fire af de allermest elskede favoritter fra DR Ramasjang – Motor Mille, Hr. Skæg, Onkel Reje og Kristian & Mysteriet – fylder Jyske Bank Boxen med sjov og ballade, fest og farver, musik og underholdning lørdag den 18. marts 2023, når der er kæmpestort Ramasjang Show.

De fire stjerner, der primært henvender sig til børn på 4-8 år, er nemlig gået sammen om et show, der aldrig er set før i så stort et setup som det, der venter i Hernings multiarena.

Heltene fra TV-skærmen rykker ud i virkeligheden og vil næsten med garanti betage familiens yngste med nærvær og vidunderligt skrupskøre indfald i børnehøjde.

Du kan købe billetter til Ramasjang Show lige her.

Mindeværdigt show for dig og familiens børn

Seje Motor Mille med de karakteristiske lyse fletninger laver et fantastisk show, der vil få såvel børn som voksne til at hoppe, dreje rundt og baske med armene – et show fyldt med dans, musik, sjov og ballade.

Også Hr. Skæg er klar med et show, der på samme tid er sjovt og lærerigt, og som ikke mindst involverer publikum – han har nemlig brug for hjælp til at løse diverse tal-, bogstav-, ord-, matematik- og sprogudfordringer.

Ustyrlige Onkel Reje tropper op med showet ’Onkel Reje – tager røven på dig’ og agter som titlen indikerer at tage røven på publikum – på den gode og sjove måde. Det bliver festligt og magisk, og assistenten Miss Mia er også med.

I det musikalske show Kristian & Mysteriet forsøger mesterdetektiven Kristian at få den skyldige bag tremmer – i et spændende univers med sjove skurke og svære mysterier følger han sammen med publikum spor og løser gåderne.

Samlet set er der lagt i ovnen til et spektakulært overflødighedshorn af et show med fire af landets mest folkekære figurer – et mindeværdigt show for dig og ikke mindst familiens børn.

En hel dag spækket med topunderholdning

Udover Ramasjang Show vil der også være topunderholdning for hele familien lørdag 18. marts, når DR præsenterer MGP MEGA SHOW og om aftenen Alletiders Melodi Grand Prix, så der er noget for alle aldersgrupper på dagen.

“Jeg er rigtig glad for, at Jyske Bank Boxen takket være DR kan danne rammen om tre imponerende og populære DR-shows, der på én dag favner alle aldersgrupper og appellerer bredt.

For det er jo det, vi gerne vil, samle mange mennesker til unikke oplevelser for alle, og vi ser meget frem til den unikke dag sammen med DR – vores gode, mangeårige og tætte samarbejdspartner, som jeg sætter stor pris på,” udtaler Georg Sørensen.

Også i DR er der stor begejstring over samarbejdet og de fortsatte perspektiver i selv samme.

Hvad: Ramasjang Show
Hvor: Jyske Bank Boxen Herning
Hvornår: Lørdag den 18. marts 2023 kl. 10

“Vi vil gerne give så mange mennesker som muligt chancen for at opleve DR’s aktiviteter uden for skærmen. Og derfor er det fedt, at Jyske Bank Boxen, der har stolte traditioner med MGP og Melodi Grand Prix, vil være værter for denne helt fantastiske dag, lyder det fra Kenneth Holm,” DR Salg.

Del artikel

Andre læser også