Fra Spanien til Mexico: Kom til ølsmagning med spisning for 300 kroner

Nu kan du snart komme på en smagsrejse til både Barcelona og Mexico – lige midt i Aarhus.
Et af de bedste spanske bryggerier – Garage Beer Co. fra Barcelona – kommer nemlig til Nicolinehus Markedshal torsdag den 20. april, og her kan du komme på en ølsmagning, hvor du får brug for alle sanserne.
Bestil billetter til arrangementet her.
Smag på 6 forskellige øl
Justina Stasiunaite fra bryggeriet er på besøg i Danmark, og i den forbindelse afholder hun en smagning i Markedshallen.
Udover at smage seks af deres fantastiske øl, er der mulighed for at teste motorikken ved at drikke øl af en “porron”, smage kontrasterne i forskellige humlede øl og gå herfra med en masse ny viden om spansk craft beer fra Barcelona.

Det koster 180 kroner for ølsmagningen, og hvis man har lyst til noget at spise bagefter er det muligt at tilkøbe lækre burritos og nachos fra Zócalo for 300 kroner i alt.

Zócalo er en af de 11 madaktører, som hver især langer alt fra asiatiske dumplings, græske gyros og mellemøstlig meze over disken i nyåbnede Markedshallen på Aarhus Ø.
Hvad: Ølsmagning og spisning
Hvor: Markedshallen Nicolinehus
Hvornår: Torsdag d. 20 april kl. 16 til 17.30
Hos Zócalo er vi milevidt fra tarvelig og billig tex mex her, og det er tydeligt at smage, at der er brugt helt friske og sunde råvarer i det farverige måltid.
Vi ses til ølsmagning i Markedshallen!