Kom med til slotskoncert: Koncertoplevelse i smukke omgivelser
Til sommer kan du glæde dig til en koncert i smukke omgivelser kun en halv times kørsel fra Aarhus.
Come2Live er navnet på en række slotskoncerter, der foregår på fem forskellige slotte og godser i hele landet i juli og august.
Her kan du blandt andet opleve Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Carl Emil Petersen, Annika Aakjær, Mads og A-holdet og mange, mange flere.
Koncerten tættest på Aarhus bliver afholdt i Frijsenborg Slotspark ved Hammel.
Læs også: Fantastisk Sushi Festival i Aarhus: Her får du lækre menuer til 115 kr.
Endelig tilbage men med nedskaleret kapacitet
Slotskoncerterne måtte aflyses i 2020 pga. corona-pandemien, og lige siden har de arbejdet på et koncept, der kan passe ind i et potentielt coronapræget landskab.
”Vi er taknemmelige for, at vores Slotskoncerter stadig kan gennemføres, og vi kan byde publikum velkommen til sommerens Come2Live,” skriver eventbureauet futurelive, der står bag slotskoncerterne, i en pressemeddelelse til MigogAarhus.
Og de glæder sig til at vende tilbage i 2021 med nedskaleret kapacitet:
”Planlægningen af Come2Live Slotskoncerter med corona in mente giver pote, for alt tyder på, at vi får lov til at gennemføre koncerterne på trods af den seneste udmelding fra regeringen,” skriver de.
1500 publikummer til hver koncert
Koncerterne bliver afholdt med en kapacitet på 1500 siddende publikummer opdelt i zoner med ekstra fokus på afstand og afspritning.
”Vi føler med alle, der har været nødt til at aflyse i år, og vi ved, at det har været en bitter beslutning.
Men vi er glade for, at vi kan afholde årets Come2Live Slotskoncerter, der med nød og næppe undgik konsekvenserne af regeringens seneste udmelding.
Vi ser det som et lille lyspunkt i en mørk tid, og vi glæder os til at invitere publikum på gode koncerter”, siger Kristian Gislason, direktør for futurelive, der står bag Come2Live Slotskoncerterne.
Praktiske informationer
Koncertsteder:
Gram Slot, 3.-4. juli
Gaardbogaard Gods, 31. juli-1. august
Frijsenborg Slotspark, 14.-15. august
Lundsgaard Gods, 21.-22. august
Ledreborg Slotspark, 28.-29. august
Tidspunkter:
Lørdage: 14.30-23.30 (Ledreborg 11.30-20.00)
Søndage: 12.00-19.00
Billetsalg: www.ticketmaster.dk
Billetterne kan købes separat til lørdag og søndag, eller de kan købes samlet med en rabat.
Du kan læse mere og følge med her.