Store Biografdag: Kom i biografen til kun 65 kroner

Elsker du at gå i biografen? Elsker du et godt tilbud?
Hvis du kan svare ja på begge spørgsmål, så bliver du særdeles glad for denne nyhed.
For på søndag 18. maj afholder Nordisk Film Biografer den Store Biografdag i hele landet – og selvfølgelig også deres aarhusianske biografer.
Det betyder, at alle billetter koster 65 kroner uanset hvilken film, du vælger.
Ja, du læste rigtigt.
Dagen er efterhånden blevet en årlig tradition, og medarbejderne i alle 23 Nordisk Film Biografer ser ekstra meget frem til at slå dørene op netop denne dag.
Der er nemlig garanti for sale fulde af forventningsfulde gæster.

Masser af film på programmet
Der er noget for alle på det store lærred den 18. maj.
Børn og barnlige sjæle kan glæde sig til film som En MineCraft Film, Lilo & Stich eller Mugge & Super Happy.
Hvad: Store Biografdag 2025
Hvor: Nordisk Film Biografer
Hvornår: Søndag 18. maj