Genialt til de yngste: Kom til stort Børste-show i Aarhus
De mindste kan godt begynde at glæde sig, når Børste indtager Scenen i Tivoli Friheden den 12. juli kl. 14.00 med showet “Legeaftale med Børste”.
Publikum kan se frem til en varm og legende halv time fyldt med sang, bevægelse og sjove påfund i selskab med den populære Minisjang-favorit.
Her kan man synge med på nogle af de mest elskede sange fra Minisjang, lave fagter og bevæge sig i takt til musikken.
Fantasien får frit spil, når Børste sætter gang i skøre, sjove og nærværende lege, som alle børn kan være med til.
Kom og sig hej til Børste
Showet er særligt skabt til børn i alderen 2 til 4 år og har fokus på genkendelse, fællesskab og aktiv deltagelse.
Det betyder, at børnene ikke bare ser med fra sidelinjen, men bliver en del af oplevelsen hele vejen igennem.
Læs også: Sommer i Farver: Tivoli Friheden fyldes med smukke oplevelser i ferien Man kan se frem til et varmt og magisk show, der vækker glæde, grin og begejstring hos de mindste.
Efter forestillingen er der ekstra god grund til at blive hængende. Her får børnene nemlig mulighed for at møde den populære stjerne fra Minisjang helt tæt på, når Børste inviterer til Meet & Greet.
Måske bliver der både tid til en high-five, et kram og et stort smil, før dagen går videre i Tivoli Friheden.
Du kan læse mere om Børste-showet lige her