Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spice din tirsdag op: Få 5 serveringer med øl og vin ad libitum

Af Freja Dumont

Har du prøvet Kolos hyggelige tirsdags-koncept ‘Tørstig tirsdag’?

Det intime spisested på Guldsmedgade, som både byder på økologiske cocktails, lokalt og frisklavet mad samt øl og naturvin på haner, inviterer igen i morgen til Tørstig tirsdag. Og der er garanteret friday feelings på en tirsdag.

”Med vores tirsdags-tilbud kan man komme ind og få en lille brandert tidligt på ugen – eller bare hygge sig med sine venner over god vin og mad,” siger Simon Carstens, medejer af KOLO.

Tilbuddet indebærer stedets kendte tasting-menu ’Full Flight’ og hertil så meget øl og naturvin, du kan nå at drikke på 2 timer – alt sammen  for kun 485 kroner. Hvis du gerne vil blive hængende koster en halv time ekstra 50 kr.

Kolonihave-stemning midt i byen

Navnet Kolo er en forkortelse af ”kolonihave”, og Kolo er et lille tilflugtssted fra den travle hverdag.

Restauranten har fundet inspiration i den traditionelle kolonihave, hvor nærvær og omtanke for, hvor vores mad kommer fra er i højsædet. 

Køkkenet er overvejende vegetarisk med enkelte elementer af kød. Det er dog vigtigt for stedet, at den smule kød, der serveres, kommer fra et dyr, der har haft et godt og økologisk liv. Derfor får de alt deres kød fra Troldgaarden – en lille familiegård 30 km syd for Aarhus.

Kvalitet er også et nøgleord – både i råvarerne, der bruges til retterne, kvalitet i vinen der tappes fra hanerne og kvalitet i tjenernes tilstedeværelse.

Og så går Kolo generelt bare op i denne gode stemning!

Hvor: Guldsmedgade 32
Hvornår: Tirsdag til onsdag kl. 16-23.45, torsdag kl. 16-01, fredag til lørdag kl. 16-02

Du kan læse meget mere om Kolo og deres menukort lige her.

Del artikel

Andre læser også