Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Midt i Aarhus: Kong Frederik indvier nyt bykvarter

H. M. Kong Frederik X besøger Aarhus Universitet den 23.05.2024
H. M. Kong Frederik X besøger Aarhus Universitet den 23.05.2024

H.M. Kong Frederik klipper snoren til et nyt bykvarter i Aarhus.

Det sker i dag – torsdag 21. maj – hvor kongen indvier Universitetsbyen ved et stort arrangement, hvor 700 gæster er inviteret til reception og rundvisning i området.

Kongen deltager i den officielle indvielse kl. 14.00 ifølge Kongehuset.

Opførelsen af Universitetsbyen blev indledt i 2016 på grunden for det tidligere kommunehospital, hvis ikoniske røde bygninger er blevet nænsomt restaureret og nu står side om side med nyt byggeri.

Her smelter universitet, erhverv, iværksætteri og hverdagsliv sammen på 115.000 kvadratmeter præget af et gennemgående strøg og elegante passager.

I hjertet af det hele ligger Byauditoriet, hvor den officielle indvielse forestås af H.M. Kong Frederik, som har læst statskundskab på Aarhus Universitet og fortsat har en tæt tilknytning til byen.

Midt i Aarhus: Kong Frederik indvier nyt bykvarter
Foto: Aarhus Universitet / Jens Thaysen

Røde og gule mursten fletter sig sammen

Bag transformationen står Aarhus Universitet, Aarhus Universitets Forskningsfond og FEAS.

De tre parter har haft en vision om at skabe et bykvarter med ro til fordybelse, rum til arbejde, plads til udvikling og mulighed for pauser på caféer og torve.

”Universitetsbyen er mere end et campusområde. Det er et hjem for studerende. Et åndehul for borgerne. Et bindeled for byen. Et sted for alle,” siger rektor Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Samtidig er Universitetsbyen en rød pendant til den gule Universitetsparken, hvilket blandt andet kommer til udtryk i passagerne under Nørrebrogade, hvor de røde og gule mursten fletter sig sammen.

”Universitetsbyen viser, hvad der kan ske, når man tænker langsigtet.

Vi har skabt et sted, der både understøtter uddannelse, forskning og samarbejde.

Samtidig bliver  universitetet til en endnu mere integreret del af byen,” siger Jørgen Lang, adm. direktør for Aarhus Universitets Forskningsfond.

Ejendomsselskabet FEAS – der købte hospitalsgrunden for 10 år siden – betragter det som en af de mest omfattende transformationer i byens nyere historie.

”At omdanne et tidligere hospital til et levende universitets- og byområde er en helt særlig opgave.

Det er en transformation i en skala, vi sjældent har set før.

Resultatet er et kvarter, der både respekterer historien og skaber nye rammer for studerende, forskning, erhverv og byliv,” siger Carsten Kronborg, direktør for FEAS.

Åbningsfest dagen efter indvielsen

Indvielsen af Universitetsbyen byder også på et par kunstneriske indslag.

Komponisten KH Marie står bag et musikalsk værk skabt til lejligheden, og derudover afsløres en knap fem meter høj bronzeskulptur af kunstneren Maria Rubinke.

Dagen efter den officielle indvielse inviterer de tre parter bag udviklingen af Universitetsbyen aarhusianere og andre interesserede til et brag af en åbningsfest med koncert, rundvisninger, åbent hus, foredrag, filmvisninger og meget mere.

Det er gratis at deltage i arrangementet den 22. maj.

Tilmelding kan ske på Universitetsbyen.dk, hvor det også er muligt at følge med i den løbende offentliggørelse af programmet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.