Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Se billederne: Kong Frederik indvier nyt kvarter i Aarhus

Foto: Jens Hartmann Schmidt // AU Foto
Foto: Jens Hartmann Schmidt // AU Foto

Universitetsbyen er endeligt indviet.

Torsdag var selveste Hans Majestæt Kong Frederik på besøg i det nye kvarter for at klippe snoren.

Det skete ved et stort arrangement, hvor 700 gæster var inviteret til reception og rundvisning i området.

”Det er en stor dag – ikke blot for Aarhus Universitet, men for hele Aarhus.

Det er én af de der dage, hvor man kan mærke historiens vingesus helt ind i knoglerne.

En dag, hvor fortid, nutid og fremtid flettes sammen,” lød det ifølge Aarhus Universitet fra bestyrelsesleder Birgitte Nauntofte, som bød velkommen i Byauditoriet.

Fra drøm til virkelighed

Rektor Brian Bech Nielsen takkede kongen, de fremmødte gæster samt alle samarbejdspartnere, ansatte, studerende og bestyrelsen for en formidabel indsats og opbakning til projektet.

Fotos: Jens Hartmann Schmidt og Liv Rohde, AU Foto

”Endelig får vi lov at indvie denne smukke nye del af Aarhus Universitets hovedcampus.

For 10 år siden gik det fra at være en drøm til at blive et projekt.

I dag går det fra at være et projekt til at blive virkelighed,” sagde Brian Bech Nielsen, der som rektor har været med hele vejen i transformationen fra kommunehospital til Universitetsby.

‘Universitet og by smelter sammen’

Også Anders Winnerskjold, borgmester i Aarhus Kommune, satte ord på indvielsen af den nye bydel:

”Når universitet og by smelter sammen, bliver viden ikke gemt væk. Den bliver synlig, den bliver tilgængelig, og den bliver fælles.”

Efter Kong Frederik havde klippet snoren og indviet det nye campus, var der festforelæsning hos lektor Marie Højlund og afsløring af kunstværket Mælkebøtten.

Der blev også tid til et musikalsk indslag fra den aarhusianske duo Roya, der optrådte sammen med de Musikstuderendes Kor.

Fredag fortsætter fejringen, når Universitetsbyens åbningsfest løber af stablen fra kl. 13.00 til 18.00.

Her er der udsigt til rundvisninger, foredrag, kunst og musik på tre forskellige scener – alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.