Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DMI advarer: Kraftigt snefald kan ramme Aarhus

Arkivfoto: Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto: Stine Kjølby Christensen

I løbet af natten til onsdag og onsdag kan kraftige snebyger ramme det østjyske, herunder Aarhus.

Sådan lyder det i et varsel, som DMI har udsendt tirsdag morgen.

“Der er er risiko for kraftigt snefald, i perioder over 15 cm på 6 timer og sammenlagt lokalt op til 20 cm i varslingsperioden,” skriver DMI.

Varslet gælder i timerne fra midnat natten til onsdag og frem til onsdag middag kl. 13.00.

Kraftige snebyger kan medføre hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.

Det kraftige snefald kan udover Østjylland ramme det nordøstlige Jylland, Nord- og Vestsjælland samt på Lolland og Falster.

Ustabil luft danner byger

Det er et lavtrykstrug med dyb koldluft, der fra tirsdag aften vil bevæge sig ned over Danmark fra nord, lyder forklaringen fra DMI.

Fra natten til onsdag og det efterfølgende døgn eller to, trækker kulden for alvor ned over os fra nord – og det giver gode betingelser for dannelsen af snebyger.

Luften vil være meget instabil, og der vil dannes en del byger, som lokalt kan være kraftige.

De kraftigste byger ventes først i Vendsyssel og Himmerland, derefter omkring Djursland og senere, i løbet af onsdagen, i de vestlige og nordlige dele af Sjælland, og til sidst måske på Lolland og Falster. 

Usikkert om sneen lægger sig

Lufttemperaturen ventes at holde sig omkring eller lidt over frysepunktet. Sneen vil derfor mange steder være ret våd.

Jordtemperaturen er endnu relativt høj, omkring 5 grader. Derfor er det usikkert, hvor meget sneen vil lægge sig.

“De fleste steder (i det aktuelle område) ser ud at få mellem ca. 2 cm og 8 cm sne, men meget lokalt kan der komme betydeligt mere

Vi holder øje med udviklingen og opdaterer ved behov,” lyder det fra vagthavende meteorolog Martin Lindberg.

Du kan selv følge udviklingen lige her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.