Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe anerkendelse: Danmarks bedste kro ligger nær Aarhus

Af Redaktionen
Norsminde Kro - Den gamle bygning
Norsminde Kro - Den gamle bygning

Norsminde Kro, der ligger kun 30 minutters kørsel fra Aarhus, er ‘Årets Landevejskro 2022’.

Det står klart, efter Den Danske Spiseguide for nylig uddelte priser til en række af landets bedste restauranter.

I kategorien ‘Årets Landevejskro 2022’ hyldes det lokale, værtsskab og kvalitet.

Norsminde Kro var i stærk konkurrence, men vandt foran Ho Kro i Blåvand, Sønderho Kro på Fanø, Rødvig Kro & Badehotel i Rødvig, Brobyværk kro i Broby og Knapp i Aabenraa.

Molskroen også hædret

Den Danske Spiseguide har siden 1978 årligt uddelt en række priser til restauranter og prominente folk fra branchen i Danmark.

Ved årets uddeling blev der fundet hele 18 vindere i ligeså mange kategorier.

Her er alle vinderne:

  • Årets Souschef 2022: Mads Lønborg, Alimentum
  • Årets Snacks/appetizers 2022: Søllerød Kro, Holte
  • Årets Caviarkreation 2022: Marchal (vinder øst), HimmerRiget (vinder vest)
  • Årets Oste 2022: Molskroen, Ebeltoft
  • Årets Restaurantchefprofil 2022: Tobias Nilsson, Lyst
  • Årets Bo&Spis adresse 2022: Mortens Kro & Suites, Aalborg
  • Årets Fisk&Skaldyr, menu/restaurant 2022: Tri, Agger
  • Årets Landevejskro 2022: Norsminde Kro, Odder           
  • Årets Smørrebrød/dansk køkken 2022: Barr, København
  • Årets Kokkeprofil 2022: Patrick Lieffroy, Lieffroy        
  • Årets Fine Wine Selection 2022: Geranium       
  • Årets Intimate+exotic/spicy 2022: Aro, Odense Ø
  • Årets Avec&Vinkort 2022: Marchal, København
  • Årets Grønne menu/årets saftmenu/alkoholfrie 2022: Alimentum, Aalborg
  • Årets Dessert 2022: Syttende, Sønderborg            
  • Årets Gennembrud 2022: Oké, Skagen   
  • Årets Sommelier Vin, kaffe, te & avec 2022: Rasmus Amdi Larsen, Møntergade
  • Årets Restaurant 2022: Mota, Nykøbing Sjælland

Kilde: Den Danske Spiseguide

Ligesom Norsminde blev Molskroen, der ligger på Djursland nær Ebeltoft, hædret ved uddelingen. Kroen fik prisen ‘Årets Oste 2022’

I hovedkategorien ‘Årets Restaurant 2022’ var aarhusianske Ghrelin nomineret, men gourmetrestauranten måtte se sig slået af Restaurant Mota.

Mefisto, Domestic og Reel blev ligeledes forbigået i andre kategorier.

Næsten 330 år gammel

Norsminde Kro har eksisteret, siden den sidste heks blev brændt, og næste år kan kroen fejre sin 330-års fødselsdag.

I størstedelen af årene har der været drift på kroen, og der medfølger dermed rigtig meget historie omkring stedet.

Kæmpe anerkendelse: Danmarks bedste kro ligger nær Aarhus

Ordet landevejskro forbindes med gedigen mad, ro og afslappethed som i gamle dage. 

Norsminde Kro har dog fulgt med tiden og er i dag en moderne kro, der holder fast i de mange gode traditioner.

Den gamle kros DNA er præget af fred, ro, kvalitet og det lokale og byder både på ophold, events samt mad og drikke hos Brasseriet eller Restaurant Prés. 

Skulle man få lyst til at overnatte, er der 27 individuelt indrettede værelser og altid fri parkering ved kroen.

“Vi anbefaler selv vores hyggelige efterårsophold, som indeholder både afternoon drink, 3 retter i Brasseriet, overnatning og morgenmad,” fortæller indehaver Søren Pedersen.

Du kan læse mere om Norsminde Kro lige her

Del artikel

Andre læser også