Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kulturåret 2017 byder på en DHL Stafet med mange nye tiltag

Af anders@sommersangdigital.dk

DHL Stafetten er i år en del af ’Aarhus Kulturby 2017 – let’s rethink’, og det har arrangøren Aarhus Motion taget til sig. Speakertårnet er forvandlet til Aarhus Rådhustårn, ruten er vendt og i bunden af parken er der indrettet et All Inclusive-område.

 

Ny rute og All Inclusive

”Den største forandring er, at vi i anledning af ’Aarhus 2017’ har vendt løberuten om, så man starter ud med at løbe i retning af Marselisborg Slot” fortæller Jon Koch Hansen, der er Sponsor- og marketingansvarlig hos Aarhus Motion. ”Mange tror derfor også, at de slipper helt for den frygtede bakkespurt, men den har vi flyttet om på Skovridervej kort efter start.” fortæller han.

DHL Stafet

Cool graffiti og stemningsfyldte lyselementer

For at fuldende helhedsoplevelsen har arrangøren lagt små overraskelsesmomenter ind udvalgte steder på ruterne og i Mindeparken. Jon Koch Hansen uddyber: ”På walkruten kan man glæde sig til en stemningsfyldt lysallé på vej mod mål og i Mindeparken kan man se en graffitimaler omsætte stemningen fra aftenen til kunst på Aarhus Motions varevogn eller slå sig ned i det overdækkede loungeområde og nyde synet af DHL Stafettens helt eget Rådhustårn.”

DHL Stafet

Løb alle 5 ture, alle tre dage – 75 km

På løberuten kan en af overraskelserne være et klap på skulderen og en lille præmie af 3 kappeklædte løbere. Jon Koch Hansen: ”Man skulle ikke tro det, men det er altså helt frivilligt, at tre af Aarhus Motions ambassadører har meldt sig til den ultimative udfordring: at løbe alle runder alle dage. Planen er, at de undervejs skal opmuntre de andre løbere, men måske bliver det den anden vej rundt, når vi når lidt hen på aftenen torsdag”. afslutter han med et smil.

DHL Stafet

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

 

DHL Stafetten FAKTA

  • DHL Stafetten afholdes den 15., 16. og 17. august
  • DHL Stafetten afholdes for 35. gang
  • Stafetten har omkring 45.000 deltagere
  • Stafetten hed indtil 1993 Aarhus Stafetten
  • Cirka 1500 frivillige fra foreninger i Østjylland tjener tilsammen cirka 800.000 til deres forening
  • DHL Stafetten er Danmarks næststørste motionsevent – kun overgået af DHL Stafetten

 

Del artikel

Andre læser også