Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun fantasien sætter grænser: Lav dine egne flødeboller med flødebolle-kit

Af Freja Dumont
Foto: Social Foodies
Foto: Social Foodies

Friske hjemmelavede flødeboller smager altså bare lige det bedre end de fabrikerede.

Det er til gengæld også lidt af et projekt at kreere den hjemmelavede variant.

Derfor har vi fundet det perfekte alternativ, så du både får kvaliteteten og samtidig ikke river håret af dig selv, fordi dit flødebolleprojekt ikke vil lykkes –nemlig et komplet flødebolle-kit fra Social Foodies.

Social Foodies har grobund i social bæredygtighed og ved at købe deres produkter, støtter du samtidigt udsatte og småbønder i Afrika – det er da en helt god undskyldning for at snuppe en flødebolle eller tre?

Kun fantasien sætter grænser: Lav dine egne flødeboller med flødebolle-kit
Foto: Social Foodies

Flødebolleproduktion i køkkenet
Social Foodies’ har et bredt udvalg af flødeboller i deres montrer, og stedets flødeboller er kåret til Københavns bedste af både Yelp og Copenhagen Food.

Nu kan du selv prøve kræfter med at kreere fine, velsmagende flødeboller i de gode råvarer fra den socialbæredygtige butik.

For 350 kr. får du et kit til at lave 12 flødeboller – heri medfølger 12 økologiske marcipanbunde, 500 gram økologisk 71% chokolade samt tre poser med flødebolleskum med smag af hhv. hindbær, lakrids og den hvide klassiker.

Til at toppe dine flødeboller får du lidt drys i form af lakrids, hindbær og kokos.

Det eneste du skal gøre er at bestille dagen før, så butikken kan nå at have dit flødebolle-kit klar. Du kan bestille på telefon 2210 0135 eller skrive til Social Foodies på deres Facebookside.

Kom på flødebollekursus

Den hyggelige Social Foodies-butik ligger på M.P. Bruuns Gade – og her kan du under almindelige omstændigheder prøve kræfter med at lave flødeboller, men med kyndig hjælp fra en medarbejder.

Det betyder, at når verden engang åbner igen, kan du samle dit eget hold af kollegaer, venner eller familie til en times flødebollekursus.

Her får I mulighed for at kreere fem små og fem store flødeboller, og I lærer, hvordan I sprøjter skummet og dypper flødebollen i chokolade – der vil selvfølgelig også være lækre smagsprøver undervejs.

Psst… Nu vi taler om flødeboller, så skal du næsten også prøve Social Foodies’ flødebolle-is. Mums!

Hvad: Social Foodies
Hvor: M.P Bruuns Gade 60

Del artikel

Andre læser også