Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kun i Aarhus: Snart kan du komme på potecafé

Af Marie-Louise Kjær
Privatfoto: Ida Binderup med sin egen hund, Mushu.
Privatfoto: Ida Binderup med sin egen hund, Mushu.

”Stakkels dem, der ikke har hund. De skal da også have glæde af det særlige, samvær med hunde kan.”

Sådan tænkte Ida Binderup, formand for SIND i Aarhus, og hermed blev idéen om en aarhusiansk potecafé født. Snart bliver den en realitet.

Konceptet bag den kommende potecafé er enkelt; folk møder op, der er glade hunde tilstede, der nusses og leges, drikkes kaffe og spilles måske lidt spil og dannes relationer menneskene imellem.

En håndfuld frivillige har meldt sig som koordinatorer, men man mangler stadig hunde, der kan fylde potecaféen med bjæffen, smasken, moslen og den obligatoriske glæde og umiddelbarhed, mange af os forbinder med de firbenede.

Små hunde søges

“I første omgang søger vi primært små hunde – store hunde kan bestemt også være søde, men af pladshensyn fokuserer vi i første omgang på de små,” siger Ida Binderup om den kommende potecafé, hvis menneskelige målgruppe er bred.

Alle dem, der har lyst til denne type samvær er velkomne. Fælles for alle SINDS aktiviteter er, at man ikke behøver have hverken diagnoser eller fortælle om dem, for den sags skyld.

Og så er der den særlige stressreducerende effekt ved at nusse med en hund fremfor at tale med fremmede. Ida Binderup forklarer:

”Det kan være anstrengende at være sammen med mennesker i for lang tid. Der er normer og forventninger til samværet; mimik, subtile signaler, hvad skal man sige og hvornår. Jeg er i hvert fald tit selv på overarbejde sammen med andre mennesker, og jeg er helt sikkert ikke den eneste.”

Hunde kan noget helt særligt

”Hunde kan noget helt andet. Der skal man ikke andet end lade sig begejstre over den begejstring, hundene kommer med. Her er ingen forventninger og krav, hunden dømmer dig ikke. Det er let og ligetil samvær,” siger Ida Binderup.

Folkehuset Møllestien kommer til at lægge lokaler til. Med den centrale placering bliver det let at komme til – også med offentlig transport.

“Vi satser på at starte kl. 16 den 13. februar. Der vil være te, kaffe og snacks, og det hele er gratis. Man kan bare droppe ind, dog vil vi gerne have, at folk trykker deltager på Facebookeventet, så vi har begreb om, hvor mange snacks vi skal have klar.”

“Vi starter stille og roligt op med potecafé en gang om måneden – så er drømmen selvfølgelig altid at udvide og gøre det lidt oftere,” siger Ida Binderup.

Men først skal der altså rekrutteres hunde. Kunne du og din hund tænke jer at være med i den kommende potecafé, så send en mail til ida@sind.dk

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.