Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Anbringes på psykiatrisk: Kvinde dømt for drab i Viby

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Ved Retten i Aarhus er en 30-årig kvinde i dag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling.

Kvinden er dømt for at have stukket en tilfældig 50-årig kvinde i brystet med flere dræbende stik om eftermiddagen den 22. juni 2025.

Ifølge sagens anklageskrift blev den 50-årige stukket med en kniv eller en anden spids eller skarp genstand, som den 30-årige kvinde blev fundet i besiddelse af i forbindelse med sin efterfølgende anholdelse.

‘Ulykkelig og uforklarlig’ sag

Episoden fandt sted på Grøndalsvej i Viby omkring kl. 16.30 og blev anmeldt til politiet få minutter senere.

“Sagen er ulykkelig – og uforklarlig – og der er tale om et tilfældigt drab uden et forudgående kendskab mellem de to kvinder.

Det er en meget voldsom og uhyggelig sag, men det er heldigvis helt ubeskriveligt sjældent, at noget så tilfældigt og ulykkeligt opstår.

Selvom det på ingen måde gør det nemmere at håndtere, når det så rent faktisk sker,” siger specialanklager Rosa Pape fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer:

“Jeg er tilfreds med, at Retten i Aarhus har fulgt Anklagemyndighedens påstand om, at den 30-årige kvinde skulle idømmes anbringelse på psykiatrisk afdeling.”

Anbringelsesdommen er uden længstetid og den 30-årige kvinde – der er syrisk statsborger – er desuden blevet tildelt en advarsel om udvisning.

Afgik ved døden kort efter

Et par vidner på stedet overværede episoden og fik hurtigt ringet efter hjælp, men trods en ihærdig indsats med livreddende førstehjælp, lykkedes det ikke at redde den 50-årige kvindes liv.

Den 30-årige kvinde blev anholdt få minutter senere, da politiet nåede frem til gerningsstedet, mens hun stadig befandt sig i nærområdet, hvor hun blev tilbageholdt af vidnerne.

Sagen har været ført som en domsmandssag over tre retsdage ved Retten i Aarhus, inden der mandag formiddag blev afsagt dom.

Den 30-årige kvinde blev efter domsafsigelsen fængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling.

Hun nægter sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke til landsretten.

“Vi skal nu i Anklagemyndigheden nærlæse dommens afsnit om udvisning for at fastslå, om der er grundlag for at anke den del af dommen,” siger specialanklager Rosa Pape fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Foruden drab blev den 30-årige kvinde også dømt for at have overtrådt knivloven ved at have været i besiddelse af en kniv på et offentligt tilgængeligt sted uden et anerkendelsesværdigt formål.

Kniven blev ved retten konfiskeret, og den 30-årige blev desuden dømt til at betale erstatning til de pårørende til den dræbte kvinde.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.