Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Voldsom hændelse: Kvinde truet med kødøkse

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Efter en larmende nat i et lejlighedskompleks i Aarhus V fik en kvindelig beboer søndag morgen nok, da hun omkring kl. 9.00 gik ovenpå for at bede sin overbo om at skrue ned for musikken.

Men det skulle hun ikke have gjort.

For kort tid efter – omkring kl. 9.15 – modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at den kvindelige beboer var blevet truet med en kniv.

Ifølge anmeldelsen havde overboen rettet kniven mod hendes hals og truet med at slå hende ihjel. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Lejligheden blev ransaget

En patrulje fra Østjyllands Politi blev straks sendt til stedet, hvor overboen – en 43-årig kvinde – blev anholdt og sigtet for at have fremsagt trusler på livet.

Hos den 43-årige fandt politiet under en efterfølgende ransagning en kødøkse, som passede på signalementet af den formodede kniv, som angiveligt var blevet brugt til at true underboen med.

Kødøksen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation og senere destruktion.

Senere søndag blev den 43-årige kvinde løsladt efter endt afhøring på politistationen.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere, oplyser de afsluttende.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.