Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet søger vidner: Kvinde voldtaget efter NorthSide

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

I forbindelse med et seksuelt overgreb, der fandt sted lørdag aften på Brabrandstien, da en kvinde var på vej hjem fra NorthSide, søger politiet vidner.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Lørdag omkring kl. 22.30 forlod en 44-årig kvinde festivalpladsen i Eskelunden og begyndte at gå hjem ad Brabrandstien langs Aarhus Å.

Da hun havde gået ca. en kilometer, kom der en mand gående imod hende fra De Tre Broer.

Tvang kvinden ind i buskads

Manden råbte efter hende, og da de krydsede hinanden mellem Eskelundvej nr. 4 og nr. 8, tog han fat i kvinden og tvang hende ind i et buskads mellem nogle høje træer.

Manden skubbede hende ned på jorden og udsatte hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Efterfølgende rejste kvinden sig op og løb tilbage mod festivalpladsen.

I den forbindelse bemærkede hun, at der gik andre mennesker på stien. Dem vil politiet meget gerne i kontakt med.

Så du kvinden eller gerningsmanden?

Gik du på Brabrandstien lørdag aften mellem kl. ca. 22.30 og 23.00, og bemærkede du en kvinde komme løbende iført en sort, kort kjole med blomster, sorte gamacher, sorte grove støvler med spænder og en mavetaske over den ene skulder – så ring til Østjyllands Politi på telefon 114.

Politiet hører også gerne fra personer, der kan have set gerningsmanden før, under eller efter overgrebet. Han beskrives som:

– 25-30 år gammel
– Ca. 170-172 cm høj
– Buttet/kraftig af bygning
– Lidt mørk i huden
– Mørkt/sort hår, der var klippet tæt ind til hovedet i siderne og noget længere på toppen
– Var iført en mørk, tynd sportsjakke med høj hals og lynlås foran

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Del artikel

Andre læser også