Kvindemuseet: Kvindernes internationale kamp- og festdag
At opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers position i samfundet er nogle af FN’s bæredygtighedsmål, som blev vedtaget i 2015: Bekæmpelse af fattigdom, uddannelse til alle, bedre sundhed og inkluderende samfund, er, sammen med klimamål og bæredygtig vækst, blandt 17 udviklingsmål frem mod 2030.
Og det går vel meget godt med ligestillingen … Eller hvad?
I år sætter Kvindemuseet fokus på et faktatjek af ligestillingen i dag og på solidariteten mellem kvinder og mænd på tværs af kulturer og på arbejdsmarkedet. For kønsdebatten kan hurtigt komme til at handle om følelser og fortolkninger, men hvad er egentlig fakta?
- I Kvindemuseets smukke byrådssal vil læge og formand for Kvindehuset, Purnima Erichsen, give et faktuelt billede af integration anno 2019 og lægge op til debat om dansk flygtninge/indvandrerpolitik, bl.a. om burkaforbuddet. Sammen med Emigrantkvinder fra Kvindehuset fortælles om egne oplevelser med integration.
- Om eftermiddagen sættes der bl. a. fokus på erfaringer og perspektiver i overenskomstkampen 2017-2020 – herunder ligeløn, arbejdstidsregler, kampen for flere ansatte og bedre velfærd.
- Grete Christensen formand for Sygeplejerskerne og Gordon Ørskov Madsen formand for overenskomstudvalget i Lærerforeningen holder oplæg.
- Dagen byder også på friluftsfortællinger om store kvindeskikkelser, når historiker Klaus Bertelsen laver rundtur på Nordre Kirkegaard. Og der bliver oplysning og lys i mørket, når mange forskellige grupper mødes i en festlig, positivt ladet lysende ligestillingsdemo i museumshaven.
- Et musiske/kunstnerisk indslag opføres af den feministiske duo Nye Mennesker, der præsenterer deres hylende morsomme musikfortællinger om moderne kønsroller i musæumscafeen
- Dagen afsluttes med et historisk oplæg v. etnolog Frederikke Heick om livsstil, kvindeliv, idealer og frigørelse gennem tiden, og et historisk modeshow som led i Århundredets Festival.
Program
Kl 10-22: Museumscaféen er åben
Kl. 10-12: SKILTEWORKSHOP
Lav dit eget selvlysende skilt til aftenens demonstration. Placering: Seksualundervisningsrummet og loungen.
Kl. 11-12: Store kvinder på Nordre Kirkegaard
Rundtur v. Klaus Bertelsen (Gratis, men kræver tilmelding). Mødested: Foran kapellet.
Kl. 13-15: Faktatjek & Fantastiske fortællinger fra Kvindehuset
v. Purnima Erichsen og indvandrerkvinder fra Kvindehuset. Placering: Den gamle byrådssal.
Kl. 15-16: Café- & musik-pause
v. duoen Nye Mennesker. Et moderne niche-projekt der tilstræber at blande historiefortælling og musik ud fra en overbevisning om, at litteratur kan opleves stærkere via et moderne lydbillede. Placering: Caféen.
Kl. 16-18: Oplæg & debat: Overenskomsten 2017-2020
Grete Christensen formand for DSR, Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Lærerforening. Placering: Den gamle byrådssal.
Kl. 18-19: Cafépause & snak
Sød ligestillingssuppe (pris følger). Placering: Caféen.
Kl. 19-20: LYSENDE LIGESTILLINGSDEMO
Placering: Museumshaven (GRATIS)
Kl. 20-22: Kvindefrigørelse gennem tiderne og historisk modeshow
v. etnolog Frederikke Heick m.fl. Del af Århundredets festival. (Kræver tilmelding >>) Placering: Byrådssalen
Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
Særentré: 20 kroner indtil klokken 20.00
Find facebook-begivenheden her >>