Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En af New York’s bedste: La Cabra fremhæves af kendt rapper i amerikansk madprogram

Af Jonathan Sten Drivsholm
La Cabra i Graven
La Cabra i Graven

Han er rapper, tv-vært og certificeret kok.

Og så har han sit helt eget madprogram F*CK, THAT’S DELICIOUS, som kan ses YouTube.

I et nyligt afsnit er den kantede, verdenskendte vært Action Bronson på jagt efter New York City’s bedste kaffe, og den leder ham forbi to steder, der må betegnes som topkandidater til titlen.

Og det ene af dem klinger velkendt i aarhusianske ører.

Der er nemlig tale om La Cabra, hvis kaffebar og bageri i East Village på Manhattan får ekstremt pæne ord med på vejen.

“Det her er så meget mere end bare en kop kaffe,” siger Action Bronson på et tidspunkt, og på et andet lyder det:

“Jeg bliver ved med at få den her utrolige fornemmelse af smag bag mine tænder.”

Knap 1 mio. visninger

Hvis du vil se Action Bronsons besøg hos La Cabra i New York ved selvsyn, foregår det fra 1:45 til 8:05 i nedenstående klip.

Se afsnittet her: 

Action Bronson er foruden sin rolle som vært på F*CK, THAT’S DELICIOUS kendt som rapper, og han har tidligere bl.a. optrådt på Roskilde Festival. Hans største hit ‘Baby Blue’ har pt. 131 mio. afspilninger på Spotify.

Kaffeafsnittet af Actions Bronsons madprogram har i skrivende stund lige knap 762.000 visninger på YouTube.

3 adresser i Aarhus

Heldigvis behøver du som bekendt ikke tage helt til New York for at smage La Cabras fortræffelige kaffe og bagværk.

La Cabra er nemlig at finde på hele tre adresser i Aarhus.

Kaffebaren startede i Graven tilbage i 2012, og siden er en ny på Banegårdspladsen kommet til, ligesom et bageri er skudt op på Borggade.

Udenlands er La Cabra udover New York også at finde i den thailandske hovedstad Bangkok.

Del artikel

Andre læser også