Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stor udvidelse: La Cabra inviterer til genåbningsfest i Graven

Af Jonathan Sten Drivsholm
La Cabra i Graven. Foto: Spiseguiden Aarhus
La Cabra i Graven. Foto: Spiseguiden Aarhus

Der er efterhånden gået 11 år, siden La Cabra åbnede sin allerførste café midt i Aarhus.

Caféen i Graven 20 er henover sommeren blevet renoveret, redesignet og udvidet, så der er plads til markant flere gæster.

Nu inviterer La Cabra så til fejring af både fødselsdagen og den nye udvidelse. Det oplyser kaffekæden på Facebook.

“Vi fejrer dette øjeblik med lækre bageri-snacks om fredagen og smagsprøver på vores helt særlige kaffer både fredag og lørdag.

Vi håber at se dig i weekenden i Aarhus,” skriver La Cabra i opslaget.

Efter stor udvidelse: La Cabra inviterer til genåbningsfest i Graven
Foto: La Cabra

Har overtaget hele bygningen

Bygningen, hvor La Cabras kaffeeventyr startede tilbage i 2012, er en af de ældste Graven. Dens historie strækker sig helt tilbage til 1760’erne.

Sidste år opstod muligheden for, at La Cabra kunne overtage hele bygningen, og siden har de brugt vinteren og foråret på at planlægge, designe og tegne, mens virksomhedens marketingaktiviteter er flyttet ind på første sal.

Lokalerne er de seneste måneder blevet renoveret, ligesom baren er blevet redesignet for at skabe et mere jævnt flow gennem rummet, der nu rummer endnu flere siddepladser.

“Vi glæder os til at byde dig velkommen i de nye rammer med en opdateret kaffeoplevelse for at bringe vores originale hjem på linje med vores fortolkning af moderne kaffe i 2023,” lyder det fra La Cabra.

Efter stor udvidelse: La Cabra inviterer til genåbningsfest i Graven
Foto: La Cabra

I anledning af genåbningen har kaffekæden designet en jubilæums t-shirt med den ikoniske facade fra Graven på ryggen. Det er sket i samarbejde med det bæredygtige tøjmærke Another Aspect og en kunstner fra Tokyo.

Hvad: Genåbningsfest hos La Cabra
Hvor: Graven 20, 8000 Aarhus C
Hvornår: 29. og 30. september

T-shirten vil være tilgængelig i caféen på fredag, hvor La Cabra altså også byder på bageri-snacks og smagsprøver på kaffe.

Del artikel

Andre læser også