Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

La Plage deux er navnet på gamle Strandborg

Af Line Ingwar Karlsen

Sascha Steenfath, tidligere medejer af Klassisk Fisk, er lidt ked af det. Hendes nye og hippe multi-bar bliver ikke helt som forventet. En ting er ændret, og det er cigarloungen. Det bliver ikke muligt at ryge indendørs. Myndighederne var ikke med på at lave cigarlounge i de tilstødende lokaler. Øv, vil nogen nok sige. Men skrankepaverne har talt – og sådan bliver det. Dog bliver der en cigarbænk udenfor i stedet for cigarloungen. Så cigaren lever stadigvæk. Det var den dårlige nyhed. Den gode er, at alt andet går efter planen. Jeg smuttede forbi forleden, efter en frokost på Kohalen, for at se hvordan det gik.

 

Trods alt tæt på vandet

Navnet er fransk – La Plage deux endte det med. På dansk er det, stranden 2, velvidende at bygningen ligger på Strandvejen 2. En mindre detalje. Åbningen er på plads. Sådan cirka. Det bliver i midten af juni – senest. Hvis alt går vel, og det tror Sascha Steenfath på, så er der reception den 14. juni. Så sæt kryds i kalenderen. Derefter er La Plage deux i gang.

La Plage deux - det gamle Strandborg

Menukortet er på plads

Østers er altid på kortet. Det samme er oksetatar, den røgede østersølaks, charcuteriet, de franske oste, de små snacks og de franske kager. Ingen tvivl om at der er tænkt over menukortet. Sascha Steenfath har fuldstændig styr på, hvad hun vil servere og hvilken kvalitet. Hver lørdag er der lørdags-brunch med blandt andet østers og Champagne.

La Plage deux -  Strandvejen 2-2

Rå lokaler

Området tæt på industrihavnen har sin egen dna. Historiens vingesus kan ses og mærkes. Havnearbejdernes storhedstid er forbi. Den kommer ikke igen. Derfor er det kun fedt, når nye tiltag opstår. Flere vidensvirksomheder har fået øjnene op for industrihavnens særlige muligheder. At det gamle værtshus, Strandborg, har ændret sig så meget, er svært at forstå. Alt er blevet revet ned og bygget op igen. Der er plads til 50 gæster i begge rum.

La Plage deux med Aarhus Havn i baggrunden

Lokalerne på La Plage deux er rå og cool. Stemningen, tvivler jeg ikke på, bliver god. Indretningen er klassisk med twist. Den er cool med inspiration fra 20’erne. Det bliver råt og maskulint – på den gode måde. Der er fokus på komfort og atmosfære. Det bliver et sted, hvor Hemingway ville elske at drikke sine cocktails. Det bliver med andre ord et sted, hvor alle livets goder er samlet under et og samme tag. Det er lang tid siden, jeg har set så fede lokaler i Aarhus. Bowlerhatten af for det.

La Plage deux -  Strandvejen 2

Events med kant

La Plage deux afholder løbende events. På ingen måde i winemakers dinners genren. Den holder ikke her. Det blive mere temabaseret – og gerne med lidt humor. Hvad der kommer på tegnebrættet må tiden vise, men whisky, Champagne, cocktails, portvin og østers-smagninger med forskellige tilgange er oplagte ifølge Sascha Steenfath.

 

La Plage deux
Strandvejen 2
8000 Aarhus C

 

Åbningstider
Tirsdag – torsdag fra 15.00 – 01.00
Fredag fra 15.00 – 03.00
Lørdag fra 12.00 – 03.00

[mappress mapid=”540″]

Del artikel

Andre læser også