Godt gemt på hotellet – La Pyramide

Det er sjældent, at jeg får et hint fra en avisanmelder om en god restaurant, som jeg ikke kender. Men det skete, for kort tid siden, da jeg blev opmærksom på Restaurant La Pyramide. Den relativ skjulte restaurant ligger i forbindelse med en hotellobby, og placeringen giver en helt anderledes og unik atmosfære. Der er noget kosmopolitisk over stedet. Man sidder ikke i ubetinget fred – men det er en del af charmen på La Pyramide.

Her går naboerne på hotel – men for at spise

Normalt når man er på hotel, går man ud for at spiser i byen. Måske lidt sent. Inden man går ud napper man måske lige en drink i hotelbaren. På Radisson Blu i Aarhus er det omvendt. Her bliver en del af gæsterne på hotellet for at spise. Byens befolkning er også langsomt ved at opdage restauranten. Stille og roligt har La Pyramide opbygget et ry og en stil, der har noget at byde på.

Flot vinkort

På La Pyramide har man en juniorsommelier ansat, så det giver sig selv, at der er fokus på vin og vinmenu. Vi var så heldige, at have denne vinkyndige tjener, René Due Jessen – ved vores bord. Så det var oplagt at gå lidt i dybden med vinen. For som de fleste andre, som er passioneret inden for et fagområde, vil René Due Jessen også gerne tale om sit – vinen. Han fortalte blandt andet, at der nu var udarbejdet vinforslag til de fleste af retterne, og at det efterhånden var meget almindeligt, at gæsterne valgte de forslåede vine. Noget man ikke oplevede før på La Pyramide. På den måde sikrer man sig, at mad og vin skaber synergieffekt. En stor del af vinene fås derfor også på glas.

Opstart med grøn te og 4%

Vores aperitif var fra Christiansfeld. Ja, du læste rigtigt. Den er udviklet af sommelieren Jacob Kocemba i 2011. Målet var at skabe en helt ny type drik – en blanding af hvidvin og te. Vi fik Kocembas nr. 4. Respekt for et anderledes indslag. Smagen var intens. Aroma af citron, med toner af ingefær og mynte. Min kvindelige makker den aften var særdeles glad for den, hun syntes, at det var spændende med et anderledes indslag. Jeg syntes den vandt, da vi fik mad til. Men jeg bliver nok aldrig bedste ven med Kocembas nr. 4. Mine smagsløg er nok mere til de traditionelle dråber.

Til vores aperitif fik vi en appetizer i form af et glas med friskost, stenbiderrogn, agurk, grøn asparges og lidt ristet rugbrød. Flot og frisk start. Stenbiderrognen passer perfekt til friskosten.

Der kom hurtig en brødkurv med hjemmebagt brød. Som tilbehør var der kørvelsmør og artiskokcreme. Brødet var godt – og med bid i. Men pas på ikke at falde i brødfælden.

Bredt menukort

Den ene af os valgte en eksklusive menu med fem retter, mens den anden tog tre retter fra a la carten. Prisen for menuen alene er 465 kroner. Vælger du den tilhørende vinmenu, er prisen 895 kroner. Vinmenuen den aften bringer os rundt i verden. Menukortet til a la carten viser et bredt udvalg, der er noget for en hver smag og for en hver pengepung. Til a la carte retterne valgte vi at følge René Due Jessen vinforslag, som også står på menukortet, og det viste sig at være et sikkert valg.

Foråret er kommet

Asparges med hollandaise, kartofelchips og brøndkarse på toppen. Aspargesene var store og med perfekt bid. De smagte af forår – og mere. I hollandaisesaucen var der tilsat en smule cremefraiche, hvilket gjorde den mere let. Alt i alt en flot start.

Vinen til var amerikansk. En 2011 Sauvignon Blanc, Chateau Ste. Michelle fra Columbia Valley. Et godt glas vin – ligetil, med en tydelig blomstersmag – men også med en velkendt smag af stikkelsbær. Den gjorde det godt til aspargesen.

Et lam man husker

Fra a la carte kortet valgte vi en Carpaccio af lam serveret med salturt og sprøde kartoffelchips til 88 kroner. Der er ikke så meget at sige til denne forret, udover at det smagte fantastisk. Salturten var perfekt og med bid – sådan som den skal være. Der var nogle få toppe med cremefraiche for at give retten noget syre. Det var dog lammet, som gjorde, at man husker denne ret – og som gør man drømmer om den. Stor ros til køkkenet for denne servering.

Vinen som blev foreslået hertil var en hvid Chateauneuf de Pape Blanc, Chateau des Fines Roches, årgang 2010 til 88 kroner. Det giver ubetinget respekt, at starte ud med en hvid Chateauneuf – så forventningerne blev ikke mindre efter jeg havde smagt på dette vidunderlige glas vin. Den havde en flot renhed med en lille smule fad. En god frisk og blød vin, som passede helt perfekt til lammet.

Smukt svin

Langtidsbraseret svinekæbe med en gulerodspuré, smørdampede gulerødder, syltede perleløg og kørvel på toppen. Gulerodspuré havde sødme og gav et godt samspil med de friske gulerødder. Velsmag er nøgleordet for denne ret.

Nu røg vi en tur til Spanien. Vinen var en 2011 Baigorri Blanco, Rioja, Alavesa, Spanien. Den har fået lidt fad, dog ikke overvældende. En pæn kraftig hvidvin med friskhed, en behagelig frugt og perfekt syrlighed.

Let røget gås

En af hovedretterne skilte sig ud på kortet, var let røget gåsebryst serveret med asparges, broccoli samt kyllingesky – og ærteskud på toppen. Prisen var 198 kroner. Brystet smagte ganske lidt af røg, dog ikke gennemtrængende. Kartoflerne var kraftige i smagen, hvilket nok skyldes de er kogt i hønsefonden. Kødet var mørt, ikke som smør, men allligevel meget let at skære. Smagen var flot.

Vinen var sikker og fransk. Ikke noget rysten på hånden her. 2009 Cote du Rhone Village, séguret, Boutinot. Prisen var 85 kroner. En fyldig og lækker cote du Rhone. Det var et dejlig glas som kan drikkes til de fleste kødretter på menukortet.

Pighvar til perfektion

Ovnstegt pighvar med salturt og morkelsauce – lidt majroe, asparges, broccoli, radise og en let mos af kartofler rørt op med æggeblomme. Der var meget fisk på tallerkenen – ikke noget fedteri her. Især morkelsaucen og grønsagerne tog keglerne, mens en perfekt tilberedt pighvar står altid øverst på vores fiske-ønskeseddel. Så også ros til den.

Så kom turen til Frankrig. Vi drak en 2010 Fleurie Authentique, Celliers des Samsons i Beaujolais. Vinen havde en god frugt, frisk og med smag af søde bær. God vin med både fylde og karakter.

Danske oste med det hele

Man vælger selv det antal oste man ønsker. Det er i alt syv at vælge mellem. Det blev til henholdsvis fire og syv oste. Hvis man kun vælger fire oste får man et større stykke af hver, end hvis man vælger syv. Simplet og godt koncept. Ostene koster til 99 kroner. Det var en ret på aftenens menu.

Vi startede med en fynsk Rygeost efterfulgt af en Vesterhavsost fra Thise Mejeri og Røde Kristian, Bette Kristian og Gule Kristian fra Kristiansminde gårdmejeri. Dernæst Rødkitsosten Rød sol fra Sønderhaven Gårdmejeri og til slut Høgelundgaards Sønderjysk Blå.

I vinen måtte vi til Piemonte. En vin fra Marziano Abbona – Bric d’Appiu. Den produceres i meget små mængder og ses ikke så ofte i Danmark. Bric d’Appiu er en passito-vin fremstillet på brachetto-druen. Dejlig tør vin med en fyldig smag, hvor jeg fornemmede modne bær og figner. Den var helt perfekt til de stærke oste.

Vi fik to forskellige vine til osten. Den anden var igen spansk. Vinen var en Muscatel Oro, Miguel Torres, fra Catalonien. Smagen var sød og intens med en fylde, der afbalanceres af en let frugtsyre. Der blev skænket rundhåndet op i vores glas.

Desserten

Så kom vi til rabarber, hvid chokolademousse, kondenseret mælk og hyldeblomstsorbet. Det første vi bemærkede var balancen mellem syre og sødme. Rabarberne havde en flot syre, som nærmest var skabt til den søde chokolademousse. Den sarte hyldeblomstsorbet sørgede for det neutrale i retten.

Vinen var tysk. En Riesling, Villa Huesgen, Auslese 2011. Godt valg i vores øjne. En let mineralsk vin. Der havde noter i retning af ferskner og honning. Vi sluttede af med kaffe og cognac. Udbuddet er pænt stort, når vi taler om noget til kaffen.

La Pyramide er sig selv

Normalt er restauranter i hotelkæder underlagt en del restriktioner, og der er ofte indgået aftaler med faste leverandører. Men sådan er det ikke for La Pyramide. De har fået frie tøjler til at skabe deres egen stil. Derfor kan restauranten heller ikke rigtig sammenlignes med en traditionel hotelrestaurant. De anvender blandt andet mange lokale råvarer og sætter en ære i, at råvarerne ikke kun hører til i standard kategorien.

Elegant kompetence

Servicen var i top, personalet var venlige og beskedne – både tjeneren og chefen i køkkenet udviste ydmyghed overfor opgaven. De er bevidste om, at mange gæster ikke har de store forventninger til en hotelrestaurant, så de går efter mottoet ”we try harder”. Vores bud er, at de fleste gæster vil blive imponeret, da man får meget mere, – på alle fronter, end man havde forstillet sig. Chefen i køkkenet den aften, Morten, har en fortid som kok på Falsled Kro, det kunne man godt fornemme i et par af serveringerne.

Klart et sted vi vender tilbage til

Samtlige retter vi fik denne aften var flotte. Det var store portioner – ingen går sultne herfra. Temperaturen var perfekt. Der var i den grad styr på mad og vinmatch. Det var bedre end vi havde forstillet os.

Vi er lidt flove over vores fordomme over hotelrestauranter. De blev gjort til skamme den aften vi spiste på La Pyramide. Vi har boet på mange hoteller i Europa – og ikke mindst i København. Vi var begge to enige om, at La Pyramide ikke er reglen, men undtagelsen. De gør det i den grad godt – og fortjener ros. Byens Spiseguide anbefaler en besøg på La Pyramide – som ligger godt gemt på Hotel Radisson Blu.