Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Burritos og bowls: Nyt mexi-sted åbner i midtbyen

0641FC6E-3359-4AEC-8065-DB5337B10A47-1024x683

Hvis du færdes velkendt i Silkeborg, så kender du måske La Casita, der siden 1997 har budt på mexicanske smagsoplevelser ved Bindslevs Plads.

Nu får den 27 år gamle restaurant imidlertid en lillesøster midt i Aarhus.

LaCa-LaCa er navnet på det nye spisested, der har overtaget lokalerne på Mejlgade 40 efter Fryden Kaffebar, og som nu er ved at være klar til at slå dørene op.

“Længe har vi holdt på en hemmelighed. Vi åbner nemlig et take-away sted i Aarhus!

Vi har glædet os helt vildt til at bringe den autentiske smag af Mexico til Aarhus efter at have været eksklusivt i Silkeborg i 27 år.

Vi håber at se en masse af jer til burritos, corona og tequila. Hvem ved, måske det bliver endnu vildere end Silkeborg?” skriver LaCa-LaCa på Instagram.

Gratis burritos de første 3 dage

Første åbningsdag er i morgen torsdag 1. august, hvor LaCa-LaCa langer gratis burritos over disken til de første 50 gæster, der kigger forbi.

Samme tilbud gælder både fredag og lørdag i denne uge, så åbningsfesten kommer til at strække sig over 3 dage.

Burritos og bowls: Nyt mexi-sted åbner i midtbyen
Foto: LaCa-LaCa

“Oplev den autentiske smag af mexicansk street food med vores lækre burritos og bowls, lavet med friske og kvalitetsingredienser af vores dygtige latinamerikanske kokke. 

Vores enkle menu tilbyder noget for enhver smag. Fra saftigt birria (pulled oksekød) til friske vegetariske muligheder såsom vores friske og cremede guacamole, mexicanske ris og sorte bønner.

Uanset hvad du vælger, garanterer vi en autentisk mexicansk smagsoplevelse, hvor du altid kan tilføje den ekstra smag med et bredt udvalg af hjemmelavede salsas og guacamole samt specialiteter fra vores leverandører,” lyder det fra indehaver Sanne Jensen.

Oplev Mexicos rige smage

Navnet LaCa-LaCa har også en dybere mening på spansk, hvor “calaca” refererer til de traditionelle sukkerkranier fra Día de Muertos (De Dødes Dag).

Det skal symbolisere stedets mission om at bringe liv og farver til både maden og atmosfæren og samtidig ære den mexicanske kulturarv.

“Hos LaCa-LaCa i Mejlgade forener vi den rige historie fra La Casita med en moderne takeout-oplevelse, som er perfekt til den travle hverdag, familiefester, firmafester samt til frokostordninger.

Vores nye placering i hjertet af Aarhus’ centrum ved Mejlgade 40 giver os mulighed for at dele vores passion for mexicansk mad med endnu flere dejlige mennesker.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og dele vores kærlighed til mexicansk mad og kultur med dig. Hver bid er en invitation til at opleve Mexicos rige smage og traditioner,” lyder det fra videre fra Sanne Jensen.

LaCa-LaCa vil fremover være åben mandag-torsdag kl. 11.00-20.00 og fredag-lørdag kl. 11.00-21.00.

Hvad: LaCa-LaCa åbner
Hvor: Mejlgade 40, Aarhus C
Hvornår: 1. august 2024

Læs mere om det mexicanske spisested her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.