Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Længe ventet – Oles Gårdbutik slår stalddørene op!

Af Line Ingwar Karlsen

Ole er landmand, eller måske er ordet bondemand mere rammende. Ud over det så er han en flink mand. En stille bondemand, af den type, som ser lyst på tilværelsen. Han bor på en gård små 30 kilometer fra Aarhus. En ny, gammel gård, som han selv har renoveret og bygget efter økologiske og bæredygtige principper, med masseovn, solfangere og regnvandsgenvinding. Grunden til, jeg mener, bondemand passer bedre på Ole, end landmand gør, er, fordi Ole holder fast i den sunde fornuft, som tidligere tiders bønder gjorde. Det var dengang, hvor dyrevelfærd og sund fornuft var en selvfølge, og længe før landbruget blev til en fabrik, hvor alt handler om størrelse og profit.

 

Det handler om passion

Ole er hverken uddannet kok eller landmand. Men ikke desto mindre laver han bedre mad, end mange kokke gør. Landmand er han heller ikke uddannet, men han driver et landbrug, som med garanti gør de fleste landmænd misundelige. Eller så får de røde ører over, hvordan man burde behandle de ressourcer, man nu engang har fået stillet til rådighed.

 

Landbruget driver han efter fornuftige og naturlige principper. Sprøjtemidler og kunstgødning virker ikke som en god løsning for jorden. Det er dyrt og gør ikke noget godt for mig, fortæller Ole. Så det er bandlyst at bruge – og det går forrygende godt uden. Økologi er en logik for Ole, som også erkender, at økologi ikke nødvendigvis er lig med kvalitet.

 

Reception for Oles Gårdbutik

På fredag, den 18. september, har Ole inviteret til åben gård. Dørene er åbne fra klokken 15.00 til mindst kl. 20.00. Her vil du få mulighed for at se Oles bondegård og nye gårdbutik. Alle er inviteret, og deres bydes på lidt af det hele. Meningen er, at få en fornemmelse af, hvordan et traditionelt landbrug drives. Du kan hilse på de 40 fritgående grise, hønsene, alle køerne og de andre dyr. Der vil være smagsprøver på alt, hvad gårdbutikken formår at lave. Alt i gårdbutikken er hjemmelavet.

 

En driftig mand – mere handling end snak

Ole driver sit landbrug. Han har et stort landkøkken. Normalt vil man kalde den type køkken et industri- eller produktionskøkken. Men de ord ligger helt sikkert ikke så godt i Oles mund. Så lad os kalde det et stort og moderne landkøkken. Her laver han mad til mange selskaber og forbereder de mange festivaler og events, han er med til. Jeg skrev selv om årets største hit på NorthSide i år. Det var Oles danske kartoffelpizza bagt i en brændefyret stenovn og med egne håndlugede kartofler.Det er blot  et eksempel på,,  hvad Ole også laver. Firmafester, konfirmationer, fødselsdage, madmarkeder med videre er blot nogle eksempler på, hvad Ole bruger sin tid på – vel at mærke ved siden af gården.

Ole klyver brænder - Oles Gård

En gårdbutik med eget køkken

Da jeg spurgte Ole om, hvordan han selv ville beskrive sin gårdbutik, sagde han. Det er bare en gårdbutik, som er åben og har sit eget køkken. Nå ja, sværere behøver det heller ikke at være. Udvalget er i størst mulig omfang hjemmelavet – og af gårdens egne råvarer.

 

Der er syltede rødbeder og andre syltevarer, der er chilimarmelade, rilette, postej, syltetøj og friskbagt brød bagt i stenovn. Udover det, så tilbyder den nyåbnede gårdbutik også dagens hjemmelavede ret som takeaway. Husmandskost kalder Ole dagens ret. Den skifter hver uge, og det er stort set kun gårdens egne råvarer, som bruges. Er du til salat, så har gårdbutikken også ugens salat.

 

En gårdbutik der er åben – hele året vel at mærke

Noget, som mange af os kender, er gårdbutikker, som er lukkede. Når det er højsæson, er der mange gårdbutikker, som holder åben. Når vejret bliver lidt dårligere, så lukker de igen. Sådan er det ikke hos Ole og hans gårdbutik. Her er åben fra onsdag til lørdag hele året rundt. Nu ligger gårdbutikken jo ikke ved åen i Aarhus. Derfor er Ole også opmærksom på, at det kræver noget at trække folk ud på landet. Så derfor er Ole også opmærksom på, at der skal være åben hele året, hvis man skal lokke kunder fra de store byer.

 

Hvis du er interesseret i at møde Ole, hans gård, hans crew, smage hans mad, og ikke mindst se den nye gårdbutik, så er det på fredag, den 18. september fra klokken 15.00 – 20.00 det går løs.

 

Oles Gårdbutik

Søbygårdsvej 146
8450 Hammel
(Gården ligger meget tæt på Viborgvej, som er vejen mellem Aarhus og Viborg)
Website
Åbningstider
Onsdag 15.00 – 18.00
Lørdag fra 10.00 – 15.00

[mappress mapid=”643″]

Del artikel

Andre læser også